Kærgårdsmosen - et nyt naturområde

Den gamle slægtsgård i fugleperspektiv. I baggrunden mosen der strækker sig ned til Almindingen. Læsåen løber gennem mosen. Her har Landschofferne huseret i fire generationer.
Den øst-vestgående vej hedder Skørrebrovejen, og den nord-sydgående vej hedder Kærgårdsvejen. Læsåen løber fra vest mod øst og drejer herefter mod syd parallelt med den for længst nedlagte, stiplede jernbanelinie.

Sidst i nullerne blev den gamle,  stærkt forfaldne gård købt af Naturstyrelsen og revet ned,  og mosen er blevet tilgængelig for offentligheden.  Man parkerer der hvor gården lå.  Går man længere frem,  kommer man til et flot fugletårn med instruktive forklaringer.  Herfra er der en fabelagtig udsigt over det enestående naturområde. 

I Kærgårdsmosen og den nærliggende Vallensgårdsmose er der observeret ca. 140 fuglearter, blandt andre traner.   Der er endnu ikke etableret mange stier i området,  men man kan godt komme rundt alligevel.   

Man skal selvfølgelig færdes under hensyntagen til fugle- og dyrelivet og ikke begive sig ud i mosen i yngletiden.  

Fra fugletårnet ses - lidt mod venstre - et lille hus. Her boede Christian Landschoff, den yngste af Landschoff-bællana, lige til sin død i 1999. Læs mere om ham på siden "Lisbeth og Kærgård".

Vi besøgte mosen i efteråret 2015

Annette og jeg går meget op i GEO-CACHING.  Det er en slags sporleg, baseret på GPS.  Rundt i naturen, oftest på smukke eller interessante steder, har aktive geocachere anbragt en lille "skat" i form af en lille boks,  der bl.a. indeholder en logbog. Når man finder frem til gemmestedet ved hjælp af GPS eller en app til smartphonen,  skriver man sig ind i logbogen,  og når man kommer hjem,  melder man fundet på nettet.  

Den interesse har bragt os rundt til steder på øen,  som vi ikke kendte til,  selv om vi nok synes,  vi kender fødeøen ret godt!   

Nedenunder kan du se en fin collage, der er lavet af to af øens kendteste geocachere med "kunstnernavnet"  Oakee å konnan.   

Et uddrag af vores log:  

Tørt og lunt efterårsvejr. Med gummistøvler intet problem at komme rundt. Meget skønt område, og vi nød kaffen og ostemadderne i fugletårnet med udsigt over mosen og skoven og til venstre et glimt af mors fætter Christian Landschoffs hus, hvor han boede alene i mange år.

Vi havde regnet rigtigt og fandt let slutcachen. Men det sjoveste og mest fantastiske ved det hele var dette: Min tipoldefar købte Kærgård i 1863. Sønnen Marcus Christian og oldemor Olivia overtog, og her voksede min mormor op og tumlede sig i munter leg med sine fire søskende, bl a søster, Lisbeth, der overtog gården, som i 1950 gik videre til sønnen Kaj Landschoff. Han solgte den omkring 1970.

Nu er gården revet ned. Men det dejlige område er blevet til et naturområde, vi alle kan besøge, og hurra for det.

 

Holgerines have ?

Tæt på cachen ligger / lå haven,   eller resterne af haven.  Gamle frugttræer,  lidt stauder og minsandten resterne af et hindbærbed.  Men der var modne hindbær på de næsten overgroede buske.  

Så vi samlede æbler og plukkede hindbær,  mens vores tanker gik tilbage til de gamle slægtninge,  hvis hindbær vi plukkede,  mange mange år senere.    Så nu har Annette lavet æblemos og hindbærsyltetøj fra mormor Valborgs, oldemor Olivias og tipoldemor Holgerines have. 

De smagte dejligt ,  så vi kommer nok forbi næste år,  måske både i trane- og i hindbærsæsonen.