Mere moster Esther

Moster Esther i Lobbæk

I 1957, da Esther og hendes mor ikke længere kunne klare det hårde arbejde på Granly,  købte de hus i Lobbæk.   Her var plads til dem begge,  og der var ikke så meget at holde.   To år senere døde Mormor,   og Esther var alene med hus og have.   Hun var da 47 år. 
Huset på hovedgaden i Lobbæk.

Fra venstre mormors søster, Martha, der også boede i Lobbæk, Karen, mormor, min søster Bodil, Esther og ferie'pigen' Lille-Inger.

Esther i sin hyggelige stue. Hun havde også en 'bedststue', der dog ikke blev brugt meget.

Esther trivedes i sit hus, med sin kat, TV og endda grammofon.

Esther og søster Karens barnebarn, Lars.

Det var lige sagen at få lov til at plukke kirsebær i Lobbæk. Her er det søster Karens tre børnebørn, Line, Lars og Lotte og deres mor, Annette, og den lykkelige ejer af kirsebærtræet selvfølgelig.

I Lobbæk hjælper de hinanden med at holde fortovet: En nabo skovler sne og Esther følger efter med saltet. Sådan!

Esther på Fyn

I mange år tog Esther på rejser.    Hun kom tre gange til Særslev,  til alle tre børns konfirmationer.   Når hun var i selskab,  var hun altid oplagt og i godt humør.  Ved Lars'  konfirmationsfest  rejste Esther sig op,  og mens hun gik frem og tilbage sang hun med klar og tydelig røst den gamle bornholmske sang:  Skudan hon vaggar. 
Esther i Særslev i 1985.

På terrassen i Særslev: Esther, Annettes mor Ruth og Peder.