Fokus på den pinlige brændevinssag fra Loftsgård.

Se hvordan de bornholmske medier i 1720'erne behandlede den berømte brændevinssag fra Boderne.

Rønne Latinskoles mediegruppe tog 25 år efter   - i 1745 - de kritiske briller på og undersøgte,  hvordan de bornholmske medier dækkede den pinlige sag.   Her er deres rapport.......

Vestre Herreds Tidende på stedet, hvor den dramatiske stranding skal have fundet sted. Her fem måneder senere ånder alt fred og ro

Vestre Herreds Tidende 13. oktober 1720.

Gennem adskillige måneder har lokale folk omkring Læsåens udløb forsøgt at skjule deres viden om en dramatisk strandning,  der skal have fundet sted i det tidlige forår. 

Efter hvad Vestre Herreds Tidende erfarer, skal det dreje sig om et hollandsk skib på vej mod Sct. Petersborg.   I et voldsomt stormvejr kom skibet for tæt på kysten ud for Boderne og gik på grund. 

En lokal beboer,   der ikke vil have sit navn i avisen af frygt for represalier,  fortæller til vores udsendte,  at han var på stranden kort efter ulykken:  

- Det var skrækkeligt syn.  Skibet var slået i stumper og stykker i brændningen.  Ude fra vandet kunne jeg høre svage råb,  men de hørte snart op.  

- Hvad så I ellers ?

- Planker,  rester af tovværk, sejl og gryder og den slags var skyllet op på stranden,  og...

- Hvad mere ?

- Jo,  altså, der var tønder,  små tønder.

- Tønder ?

- Ja, og en slags ankre,  som dem vi har øl i.

Vi spurgte den brave mand,  om han undersøgte ankrene nøjere:

- Jo, et der var gået i stykker,  lugtede jeg til.   Det var ligesom brændevinen vi kender,  men ikke det samme.  Lugten fejlede ikke noget..... Jeg ville lige tage et med mig hjem,  men så kom bonden oppe fra Loftsgård og sagde,  at det hele tilhørte ham.    Og han er jo en finer mand,  så jeg skulle ikke nyde noget,  hvis I forstår hvad jeg mener......, så jeg gik hjem.    Men vi snakker jo om det stadigvæk,  selv om det er nogle måneder siden. 

Deres udsendte mødte nærmest en mur af tavshed blandt de lokale folk.   

Men vi vil forfølge sagen, thi vore trofaste læsere har krav på at vide,  hvad der foregår i de fjerne afkroge af vor ø. 

• Mediegruppen giver roser til redaktøren for ovenstående artikel.  Det er vel nok første gang på vor kære ø,  at en samtale bruges direkte i en tidning.  Derved gøres ærindet mere levende.  Der mangles et ord i vort sprog for en sådan materie. 🙂🙂🙂

Her er cognac-skibet, fanget af den gode Arnager-fiskers linse

Vestre Herreds Tidende 16. oktober 1720

Peder Nielsen nikker stolt.   Jo,   det var ham,  der tog billedet.   Han går hver eftermiddag -   efter sin uundværlige middagssøvn -  en smut på stranden.  Ofte har han sit nye kamera med.  Og den dag husker han tydeligt:  

- Det var begyndt at blæse op.   Og jeg kunne se,  at vi ikke skulle på havet den nat.  Pludselig kunne jeg se hende derude,   lidt tæt på land,  på vej østover.  En flot skude var det.   Så jeg stillede kameraet op på stativet,  satte en plade i og tæppet over mig.   Så var hun i kassen.  Nu tager det noget tid at få lavet billeder, for det skal jo gøres i Kjøvvenhavn.   Men jeg tror det er det skib, de snakker om allesammen. 

• Mediegruppens kommentar:  Ægtheden af omstående fotografi dubitandum est.   Thi på billedet står tydeligt at læse:  En stranding på vestkysten.   Det er vor formening,  at redaktør Laurentius Jespersen Piil har villet holde sine læsere for nar og kolportere nogle flere tidninger for nogle få daleres skyld.

Den jævne bønderkarl på St Munkegård har gjort denne tegning

Lars Peder Hansen er karl på Store Munkegård i Åker sogn.    Store Munkegård ligger ved Læsåen,  en stor,  veldrevet gård.   I loen hængerne leerne på væggen i en lang række.  Og de mange tjenestefolk bliver godt behandlet:  Lars fortæller,  at der hver søndag serveres sild,  og det er noget de sætter pris på.  

- Sådan har det nu ikke altid været, mindes Lars.  Men efter at husherren Jesper Hansen Munch blev gifter med Maren fra Dammegård i Pærsker,  er livet på gården blevet bedre.  Og mere muntert,   for som Lars siger:  Maren kan godt sjævsa lid,   når Lars er på marken.  Og deres pibel Karen er altid i humør og leger ,Munken går i enge'  med dem nede fra Kuregård.

-   Nej,  jeg lå og snev,  da skibet strandede,  men da de fortalte hvad der var sket,  tegnede jeg det sådan som jeg tror det så ud.  

Vi er dybt imponerede over tegningen,  som Lars solgte til Vestre Herreds Tidende for to skilling.   Han er særdeles talenteret,  og hvis han fortsætter,  kan det hænde,  at den unge Lars Hansens tegninger en dag havner på Kunstkammeret.......

Da 'Vestre Herred'  havde talt med Lars,  hørte vi husbonden skælde og smælde ude på gårdspladsen,  men Lars slog det hen og mente,  at han nok bare var lidt knotten over,  at det var Edvard Sonne ovre på Loftsgård der havde smuppet hele lasten fra skibet,  og ikke ham selv,   og nu hvor Sonne var begyndt at sælge,  du ved...   Nå,   det må vi vist ikke snakke om....

'Vestre Herred' fortsætter afsløringerne fra Læså-kanten........   Se vores leder!

•  Mediegruppen roser i særdeles artiklen,  thi den ikke blot bringer nyt frem i sagen,  men giver os byboere et troværdigt billede af livet så langt fra på landet.   🙂🙂🙂

Jeg vil sjunge om en mand

Som i Åker findes kan

Hør nu hvad ham vederfor

Og syng med i vores kor

En skjønne aften stormen kom

Og tog et skib helt fuldt af rom

Det gik ned med mand og mus

Mens Loftsgårdsbonden sad i hus

Han til stranden som et lyn

Og der mødte ham et syn

De døde søfolk  ænsed ej

Hans øjne så den anden vej

Overalt han tønder så

Og tænkte dem kan jeg vel få

Bar dem helt til gården op

Og åbnede den første prop

Drikken gav ham stort behag

Og snart han var i muntert lag

Og knap var tønden blev tom

Før en ny på bordet kom.

De drak og fested natten lang

Op på bordene de sprang

Først da sol stod op i øst

Var det slut med drikkelyst

Præsten i Åkirkeby

Han er blevet mere kry

Nadver holder han hver dag

For rommen har han fået smag

Har du penge, kan du få

Du skal blot til Loftsgård gå

Edvard har nok mere rom

Han er ikke mere from

• Mediegruppen følte,  den for fuldstændighedens skyld måtte bringe et ekempel på,  hvordan den jævne mand har set på sagen fra Loftsgård.  Den kan  -   hvis man absolut ønsker det  -  synges på den populære vise om 'Tordenskjold'.  

🙂

Niels Larsen og fru Sidsel på deres jordlod i Smålyngen

Ja læser Præstedammen hver øgga så godt som ja nu kan.   Nu vil jeg klava over de dårlige veje.  Før i tiden kunne en kjøre med bare en hest for vovning når en skulle her frå Åkjærkeby til Boderne og hente sand.   Men siden i foråret er væng  sønden over forbi Øgleenge og helt ned til Loftsgården kjørt helt op.   Det e tilforlademig det rena blædda.  Hvad skal ajle di våuna nedde ver Loftsgårinj ?   Ja, ja spaar bare.   Ja mener dom fra de stora gårde skulle fyla noget sand på jaulsporana,  så vi små folk au kanj komma frem,  vi der bare har een hest.  Dæmmeså. 

Niels Larsen frå  Smålyngen

• Mediegruppens kommentar:    Vi finder det interessant,  at ugeavisen lader den lille mand  komme til orde.  Her 25 år senere kender vi tilfulde årsagen til denne Niels Larsens sprogligt lidt ufuldkomne indlæg,   og forstår den så udmærket.  I øvrigt har mediegruppen undret sig over,  at Ugeavisen Præstedammen så at sige ikke har omtalt Loftsgårds-sagen.  Mon dette faktum skulle skyldes,  at redaktøren af Præstedammen  er svoger til sognepræsten,   der -   som senere unmdersøgelserne jo viste,   var en flittig aftager af de omtalte ankre ?  🙂

Tomme ankre,  kun brugt en gang,  velegnede til øl,  sælges billigt.   Henvendelse på Poulsker præstegård,   dog ikke i kirketiden.

• Latinskolens mediegruppe har valgt denne annonce,  fordi den viser,  at både høj, lav,   gejstelig som lægd,  aftog den famøse cognac 1720 fra det strandede skib på grænsen mellem Åker og Pedersker sogne.    🙂🙂

Vestre Herreds Tidning skriver d 1 april 1720:

I går begravedes med øvrighedens billigelse Lars Nielsen fra Krampegården i Pedesker.  Af kirkebogen i Pedersker fremgår det,  at Lars Nielsen 'drak sig til døde i fransk brændevin i Evart Olsens gård fra vraget på 28. ejendom'    (Red. anm:   Evart Olsen har familienavnet 'Sonne'  og gårdens navn er St. Loftsgård i Åker. )

• Mediegruppen på Latinskolen bemærker,   at der allerede i 1720 fandt regelmæssig underretning sted til avisen om kirkelige materier,  men det er usædvanligt,  at nyheden var fremme allerede dagen efter.   Det kunne tydes derhen,  at præsten udi Pedersker IKKE har billiget det stedfundne,   i modsætning til kollegaen i Poulsker sogn,  Peder Katkjær,  der så så sent som i 1727 endnu ikke havde betalt for det anker fransk brændevin,  han havde erhvervet.   🙂🙂🙂

Vestre Herreds Tidning 20. oktober 1720

Rønnes tolder, Johan Topp,  har nyligen modtaget post fra Rentekammeret i København.   I brevet fik tolderen klar besked på,  at han skal indberette hændelsesforløbet omkring det hollandske skibs stranding i marts.  Han skal sørge for at indkræve den told for det franske brændevin, som kongen har ret til.   Men uvist af hvilken grund tøver den gode tolder med at indberette.

2. juni 1721

Som Vestre Herred tidligere har fortalt,  betalte Edvard Sonne fra Loftsgård langt om længe told for den franske brændevin,  der på det franske sprog benævnes cognac.  Tolder Topp indkasserede ialt 432 rigsdaler svarende til 81 ankre. 

Der er mistanke om, at Sonne efter bjergningen satte sig på hele bjergegodset. Dvs en tredjedel af det bjergede.    Han ragede uklar med sine bjergningskolleger,  idet han nægtede at udlevere deres del af bjergelønnen, før de havde betalt told heraf til ham,   fordi det var ham, Sonne der hæftede for toldens betaling til kongen.   

Fisker Peder Hansen fra Pedersker indstævnede for nylig Sonne for Søndre Herredsret,  som imidlertid netop har givet Sonne medhold!   Det er altså Sonnes ansvar at al told betales til kongens kasse.  

Gårejer,  lieuenant og sandmand,  Edvard  Olufson Sonne,  St. Loftsgård i Åker døde for få dage siden.  Han blev 60 år.   Ponne efterlader sig hustruen Karen Hunsdatter Kofoed på 48 år,  og tre sønner,   Ole Edvardsen Sonne på 18 år, Hans Edvardsen Sonne på 15 år  og Claus Edvardsen Sonne på 12 år samt en datter,  Margrethe Edvardsen Sonne fra sit første ægteskav,   med Karen Henningsdatter Bohn,  død 1708. 

Edvard Sonne blev kendt over hele øen,  da han i sin egenskab af sandemand i Åker og Pedersker i 1720 stod i spidsen for bjergningen af godset i et strandet hollandsk skib,  der viste sig at være lastet med 360 ankre fransk brandevin.  

• Mediegruppen ankender,  at tidningen i denne meddelelse forholder sig neutral og ikke ribber op i en yderst pinagtig sag.  Det forhindrer os dog ikke i at dadle redakteuren eller Sætter Nissen for fire alvorlige stavefejl.  Derfor giver vi kun to smileys. 🙂🙂

Just som man troede,  at den famøse brændevinssag var begravet med Sonnes død,   dukker nye oplysninger op til overfladen.

Edvards Sonnes enke,   Karen Hansdatter Kofoed,   har fået sin sag for efter mandens død  og begravelse,  en  værdig begravelse,  der kostede hele 30 slettedaler.  En høj pris, når man betænker,  at boets værdi endte på minus 185 sld. 

Det er nærliggende at spørge, hvorfor Sonne var så forarmet ved sin død.  Hans udskejelser,  der er kendte,  er vel en del af forklaringen.  En anden årsag er de mellemværender Sonne havde med aftagere af den franske brændevin.  Således havde en kaptajn Schor, der mente at Sonne skyldte ham 645 sld 3 mk og 13 sk,  gjort udlæg i boet efter en landstingsdom,  og mens Sonne lå på sit yderste og hustruen var borte,  havde Schor fjenet ting fra stuen og køkkenet,  var brudt gennem vinduet til herbergshuset og havde fjernet mange ting uden nogen øvrighedspersons medvirken,  fx den indmurede kobberkedel. 

Den gæld Sonne havde,  skal ikke opremses her,  men  de fleste krav blev behændigt afvist af enken.  Dog skal nævnes, at Sonne skyldte penge og materialer til et væld af mennesker,   såsom løn til tjenestefolk,  høsteløn til husmænd,   for køb hos købmanden,   gebyrer til byskriver og sågar 4 par pistoler og 5 carabingeværer til herredskaptajnen.  

Sonne havde tilsyneladende i mange år undladt at betale sine kreditorer,  og man kan undre sig over,  at han kunne slippe godt fra at skylde penge væk i så mange år,   til trods for domme,  om hvilke man kan læse i Landsrettens protokol,  der pålagde ham at betale gældsposter tilbage.

Hermed anser Vestre Herreds Tidende for sit vedkommende denne sag for afsluttet

• Mediegruppen på Latinskolen skal tilføje,  at det senere viste sig,  at bjergelønnen ialt beløb sig til 120 ankre cognac,  dvs ca 4500 liter  eller mere end 6000 flasker.....   

• Arbejdet i gruppen har været yderst interessant og lærerigt,  og når den samlede rapport er afsluttet,   vil kopier heraf blive udleveret til den lokale presse,   dvs først og fremmest Vestre Herreds Tidning og ugeskriftet Præstedammen. 

===========================================================

Webmasteren skylder inspektør Jesper Vang Hansen,  der selv er efterkommer til Sonne,  tak for inspiration og lån fra hans forskning i brændsevinssagen,   der kan læses på www.home.tiscali.dk/jvh/braendevin/braendevinssagen.htm

I Dæmmeså fra 1947 fandt jeg denne lille anekdote,  som passende kan bruges som afslutning på sagen om brændevinen.

Endnu langt oppe i forrige århundrede snapsede bornholmerne vældigt, og det regnedes ingenlunde for en skam at hente sig en 'ærlig rus'. 

En aften i 18...  var der gilde på en gård på sydlandet.  Der var blevet skænket flittigt af  klukflasken,  og ud på aftenen følte nogle af gæsterne en naturlig trang til et lille ophold udendørs,  hvor der var bælgmørkt.  En mand, der sikkert havde kigget meget dybt i glasset, kunne slet ikke orientere sig. 'Fankinjs, så svårt de e i autan', udbrød han.  Det var nu ikke så mærkeligt. Han stod reverenter talt og ......... i et klædeskab i forstuen!