 |
|
|
 |
|
Moster Martha og onkel Marcus, Køllergård
Martha - nr. to af de fem fra Kærgård
Her er de fem Landschoff – børn fra Kærgård i Vestermarie:
Karen f 1883 d 1960 boede i Århus døde i Aakirkeby
Martha f 1885 d 1968 boede i Lobbæk døde i Aakirkeby
Valborg f 1886 d 1959 boede på Tvillingsgård, Granly, døde i Lobbæk
Elisabeth f 1889 d 1981 boede på fædre
Marcus f 1891 d 1967 boede på Kjøllergård
Storesøster Karen sammen med Lisbeth. De andre er Valborg og Martha 
Storesøster Karen sammen med Lisbeth. De andre er Valborg og Martha
De har sikkert haft det godt på Kærgård i 80'erne og 90'erne. Faderen, Marcus Christian, havde travlt med at styre arbejdet i stald og på mark og var i øvrigt engageret i mangt og meget, bl.a. i arbejdet med at få jernbaner startet på øen. Mor Olivia var - udover at være en smuk kvinde - en god og mild moder, og alle fem unger arvede Olivias milde sind. De havde det godt med hinanden hele livet, sås ofte og hjalp hinanden. På Karen Landschoff - siden kan du se hele husstanden listet op, som den var i 1890.
Martha blev ikke gift og fik heller ikke nogen uddannelse. Karen blev sygeplejerske, Valborg blev frue på Tvillngsgård, Lisbeth overtog Kærgård med sin mand, og lille Marcus fik Køllergård, hvor mor Olivia kom fra.
Martha fik altså ingen mand, men et hus i Lobbæk. 'Villa Vester' hed det. Det lå skråt over for stationen, på den nordlige side af jernbanen, i kanten af en lille skov. Her havde hendes forældre (Marcus Chr. Landschoff og Olivia) boet, da de blev gamle, og det faldt naturligt, at den ugifte datter tog sig af de gamle forældre.
Lobbæk er ikke nogen landsby, sådan som man kender dem i det øvrige Danmark. Der er intet gadekær, ingen skole eller kirke. Den lille stationsby opstod og voksede, da jernbanen kom. Der var mejeri, brugs, slagter, bager, smed og dyrlæge.
Hver dag kørte Martha over jernbanen, ned i byen til mejeriet for at købe mælk. Hun cyklede og medbragte sin lille mælkespand, som hun så fik fyldt på mejeriet. Det gik nedad på vejen til mejeriet, men bremserne på cyklen virkede ikke, så hun fik en gevaldig fart på, men - som hun sagde - 'Va gjorr de, de kjænner maj ajlesammen'. Hun trak hjem igen, op ad bakke, med mælkespanden.
Lobbæk er på ingen måder noget særligt. Men moster Martha boede der, og moster Esther senere, oven i købet på Hovedgaden.
Nu er jernbanen forlængst nedlagt, og butikkerne er lukket, men Lobbæk ligger der stadig, og i 60'erne opstod der såmænd et (lille) villakvarter.
Ungdomsbillede af Martha
Ungdomsbillede af Martha
Vel fik Martha ingen mand, men hun fik noget, hendes søskende ikke fik: Hun blev berømt. Ikke så længe, men alligevel.
Jeg lader søster Valborg fortælle herom i breve, hun sendte til storesøster Karen i Aarhus.
"Villa Granly 24. maj 1958.
Kære Karen. Jeg skriver for at fortælle dig at Martha har brækket Benet. Martha var paa Kristianshøj i gaar til Statsministerens Møde. Da det var slut, spadserede Martha saa smaat til Ekkodalen. Ved Gamleborg kom hun til at træde forkert paa en eller anden maade og brækkede Benet. To steder!
Det var Aften, saa det varede noget før der kom nogen, og saa blev Martha kørt til Aakirkeby Sygehus.
Doktor Nissen havde sagt, at det ikke vilde blive langvarigt. I Dag havde Martha faaet lagt skinner paa. Ja saadan kan det gaa. Men humøret har ingen Skade taget.
Saa Marthas Adresse er foreløbig Aakirkeby Sygehus.
=========================
Min kommentar: Fra pålidelig kilde (bl.a. den bornholmske verdenspresse) påstås det, at karlen på gården ved Ekkodalen om morgenen, da han skulle ud og se til køerne på marken, hørte en lyd han troede kom fra en af køerne. Men da han kom nærmere, opdagede han, at det var moster Martha der lå og klagede sig højt. Hun havde ligget der natten over med sit dobbelte lårbensbrud, men nu var hun endelig fundet....
Martha paa Aakirkeby Sygehus
En månedstid senere. Brev fra Valborg til Karen.
"Kære Karen. Ja, du har jo hørt og - læst! (Her hentyder Valborg til store artikler i lokalpressen om hvad der hændte Martha) Jeg har været på Sygehuset i Dag og Martha ser saa straalende glad ud saa det er en lyst at se.
Vi ta'r allesammen en Flaske Kaffe eller 2 med til Martha (det faar de ikke paa Sygehuset) ellers siger Martha, faar de dejlig Mad. Og de bliver plejede saa godt paa alle maader, siger hun. De ligger 4 damer paa Stuen, og de er alle saa rare, siger M.
Det bliver værre om et par Måneder naar M skal begynde at være oppe, men saa faar vi snakke om det og hjælpes ad paa bedste Maade.
Dr. havde jo sagt at der vilde gaa mindst 2 mnd. Vi maa jo bare haabe at det maa blive nogenlunde godt.
Men det er saa rart at se at de har det saa hyggeligt og godt - snakker sammen alle, og Martha siger Benet gør ikke særlig ondt mere, og Sygeplejerskerne er saa gode mod dem.
Saa jeg synes det ser ud til at være en ren idyl det hele.
En tilfreds Martha på besøg hos Esther
En tilfreds Martha på besøg hos Esther
Valborg fortsætter:
"Alt dette her med gournalisterne er jo skørt, mildest talt! Der har saa galt i anden Omgang været en og fotograferet Martha til "Socialen".
Det er godt - det bedste Billede vi har af Martha. Lisbeth sa' igaar at hun havde alle udklippene af aviserne lavet til, til at sende til dig. Hvis Du ikke faar dem, saa har jeg dem.
Nu haaber jeg jo bare at det Ben maa skikke sig vel.
Fra 1946. Moster Karen forrest i midten med Martha skråt bagved. Den mørke ame til venstre er Valborg. Lisbeth forrest til højre. 
Fra 1946. Moster Karen forrest i midten med Martha skråt bagved. Den mørke ame til venstre er Valborg. Lisbeth forrest til højre.
Fra et nyt brev langt senere.
Nu har vi jo snart jul. Ved Du at Martha er paa Sygehuset ? Jeg tror ikke det er fordi hun er daarligere, for hun gik jo uden stok, men hun må jo mene, at hun havde godt af det. Og det er der jo nok heller ingen Tvivl om, men Sjov nok, for hun snakkede ikke om det til nogen før hun skulde paa Sygehuset, og Doktoren sagde at det var bedst hun blev der til efter jul.
Ja, Martha keder sig jo ikke. Hun havde en ny Pude i Gang, og hun faar nok meget laved.
(...) Og ærlig talt en vintermaaned eller 2 vil Martha nok nyde at blive plejed og passed paa Sygehuset. Martha er jo saa aandsfrisk og det er meget værd.
Du kan være vis paa, at Martha nyder at ligge paa Sygehuset og blive vartet op og læse lidt og strikke i lange Baner."
1950. Stor familiefoto foran Marthas hus i Lobbæk. 
1950. Stor familiefoto foran Marthas hus i Lobbæk.
Tre generationer af Landschoffer. De mere eller mindre unge er Lisbeths børn/børnebørn fra Kærgård, og Valborgs børn/børnebørn fra Tvillingsgård.
I forreste række blandt børnene til venstre Bjørn, jeg selv med hvid skjorte. Jeg er usikker på de øvrige.
De siddende damer fra venstre: Min mor Karen, Valborg, Martha, Lisbeth, Karen, tante Martha fra Køllergård, Esther, en af Kærgårdsdøtrene: Poula eller Hedvig.
De stående: Helt til venstre moster Inger, derefter Rigmor. herren bagved med den hvide kasket er Hans Ipsen, den herre med kasket lidt til højre er Knud (fra Samsø) og til højre for ham hans kone Inger Bag hende er det Rigmors mand, Alfred. Den lyse dame der smiler er Tove Landschoff, og herren med den pæne hat er Hedvigs mand: Anker Sonne. Den sidste dame i rækken er Edith, den yngre herre til højre er onkel Vagn (gift med Inger, far til Bjørn) .
Fotografen kunne være min far, Peder.
På vej til Christiansø. Martha er nr. 2 fra venstre. 
På vej til Christiansø. Martha er nr. 2 fra venstre.
Marthas ben forblev svage efter de to lårbensbrud. Hun måtte sælge sit hus. Men søster Karen vendte hjem til barndomsøen for at hjælpe Martha, og de to boede sammen i en lejlighed oven på biogafen i Aakirkeby.
Alligevel var det Karen, der døde først, i 1960. Derefter kom Martha på plejehjem og levede helt til 1968.
De pyntede piger på udflugt til et klippefyldt sted er Martha (tv) og storesøster Karen. 
De pyntede piger på udflugt til et klippefyldt sted er Martha (tv) og storesøster Karen.
Marcus Landschoff på Køllergård
Marcus Jensen Landschoff, Køllergård
Marcus Jensen Landschoff, Køllergård
Her er de igen, de fem Landschoff – børn fra Kærgård i Vestermarie:
Karen f 1883 d 1960 boede i Århusdøde i Aakirkeby
Martha f 1885 boede i Lobbæk, døde i Aakirkeby
1968
Valborg f 1886 d 1959 boede på Tvillingsgård, Granly,døde i Lobbæk
Elisabeth f 1889 d 1981boede på fædrenegården Kærgård
Marcus f 28. september1891. Faddere til hans dåb d 20. oktober var hans 'halvfaster', "skolebestyrerinde frk. Marie Landschoff fra Rønne og ungkarl Carl Lund, Rutsker." Marcus døde 1967. Han boede på Køllergård
Onkel Marcus og tante Martha, Køllergård. Tante Martha skal ikke forveksles med MOSTER Martha fra Lobbæk. 
Onkel Marcus og tante Martha, Køllergård. Tante Martha skal ikke forveksles med MOSTER Martha fra Lobbæk.
Marcus havde navnet 'Jensen' med fra sin mor, Olivia, der kom fra Køllergård. Senere erhvervede Marcus den MØDRENE gård. Det må have været omkring 1922, for det år døde Hans Georg Jensen, Olivias bror. Læs mere om Køllergårdsfolkene på deres egen side.
Marcus var gift med Martha Emilie Andersen. De fejrede sølvbryllup 29. april 1964. I en sang på melodien 'Forgangen nat vor sultne kat..' hvor alle linier ender på '...rede...', beskrives parrets møde sådan:
Sin frihed han ej risikerede,
og derfor sit hjerte garderede
mod indfald af interesserede.
Sin fæstning han vældigt armerede.
Men i København observerede han Martha, der kokkererede
hos en der fotograferede,
hans hjerte hun torpaderede.
(Sangen er skrevet af Peder, min far)
Køllergård var en traditionel bornholmsk gård. Jeg husker især den store have. Jeg besøgte gården sidste gang, sammen med Annette i øvrigt, i 1966, og mindes det skønne kirsebærtræ, hvor vi smagte på de herlige bær!
Jeg husker onkel Marcus som en mild og venlig mand. Egenskaber, som hans søster Valborg også besad! Det er svært at udtale sig kvalificeret om, hvorvidt disse egenskaber er gået videre til efterfølgende Landschoffer.......??
I 1951 fyldte Marcus 60 år. Et vers fra en af festsangene lyder sådan:
Marcus er meget, og går han bag ploven,
vender op det sorte muld, og luften er lidt kold,
kan det ham trøste, at rugen bag skoven,
som han sår, vil gi' ham 30 fold.
Jorden er hans ven
den gi'r ham igen
mangefold, hvad han
i kærlighed har givet den.
Da de ikke havde børn, blev gården efter Marcus' ønske overtaget af hans medarbejder. Martha døde i 1981.
Marcus' mor, Olivia, kom fra Køllergård. Livet på Køllergård en og to generationer længere tilbage er beskrevet andetsteds på hjemmesiden.
|
|
 |
|
|
|