RABBA Å
= går nogenlunde (V)
Na, Hânsen, voddan Hâr du’ed ? Jo, ded rabbar å, mænd ed kunnje ju nok varra bære.
RÂGER
= ret, rank (adj.)
Dæng pâlinj e ikkje ganske râger
Hanj går så rager, ad einj skujlle tro, ad hanj hadde einj pâl i ryggjing
RÂR (adj.)
1 = sjælden Goa æble e râra så lânt hæn på tiden
2 = nydelig, smuk De’ e nonna râra talrikka!
RE UNJE
= rede seng (verb.)
Nu hâr jâ ret unje, så kanj du gott gå å læggje daj
TE RES
= parat (adj.)
Pænjana e te res, bâra komm du å hent dom
RINKA
= en dårligt udseende hest. (subst. F en rinka)
De’e då nân varre rinker a hanj kjør ronjt mæ
RIPA
Hainj e ripa = han er gavmild, flot (adj.)
Jâ kanj ikkje forstå, a hon kanj varra så ripa. Karinj tjæner ju ikkje alvarden
RÆVKA
= skroget af en høne, gås eller andet dyr (subst. F en rævka)
Deinj gåzarævkan kanj du gje hunj
Jâ hâr så ont i rævkan, så jâ naue hæn kanj gå
RØZLA
= at rutte, ødsle (verb.)
San som hanj røzlar me sin pænj e hanj snârt fattier ijæn
SAGLA
= savle (verb.)
Manjastakkalinj sodd å saglada så spåtted løvv ner ad kravabrøsted på’ inj
SAJSABOM = et leskaft (subst. M einj sajsabom)
Enj sajsabom ska laves å ask
SJAVS
= en uordentlig person, der ingen vegne kommer , en der pjatter og snakker overfladisk (subst. N ed/et sjavs)
Seden ed sjavs kanj enj ikkje rajna me
SJÆRA
= at skære (verb. sjær, skâr, skorred)
Skorrinj mâd = smørrebrød
Koss, vor di skâr
SJÆVA
= et lille stykke af en grannål e. l. (subst. F en sjæva)
Harda (vent!) ed grân. Jâ hâr fåd en sjæva i ded ena ivad.
SJÆVLA
= plyndre, ødelægge (verb.)
Bællana kravlada opp i træed å sjævlda skâdarøddainj.
SKALRA
= ryste med lyd (verb.)
Hon frøz, så tænnerna skalrada i mujn på na.
EN SKALRA
= en sladrekælling (subst. F en skalra)
SKÂLA = skræl (subst. M einj skâla)
Vil du smida kantofleskâlana ud.
Jâ kajn gott æda æbleskâlana, moer!
SKÂLA
= at skrælle (verb.)
Når jâ hâr skâlad kantoflarna, kanj du gott begjynja å sætte talrikkana på bored
SKÂLA
= at skule (verb.)
Va går du dær å skâlar for ?
Hanj hâr gåd å skâlad te maj i fjaurtån dâ. Jâ ved ikkje, va hanj e oner âuer
SKÂL
= Skældsord om dyr eller mennesker subst. F en skâl)
Peddersens konna e en varre skâl. Jâ kanj ijkje fordrâ dæng kjælinjen
SKRINGKA
= at spænde ben (verb.)
Hanj skringkada maj, å jâ falt omkulj
SKRYNA
= et træstød (subst. F en skryna)
De’ e då ed dævla ærbaj å tâ skryner opp
SKRYNA i overført betydning = hovedet
Ves du e storsnudader, ska du få daj ed pâr på skrynan
Fru Peddersen e en varre skryna (skældsord om en gammel kælling)
SKÅRRA = en skarp flis af sten, glas, ben e.l. (subst. F en skårra)
En liden tainjskårra i dængj venstre kjæftinj hâr gnavad holl på tongan.
SLET
= glat, jævn (adj.)
Københavneren til allingeboen: Jeres veje her er temmelig slette!
Allingeboen: Ja, vi gjorr dom så sletta vi kanj, dæmmeså!
SLÆNTA
= glide og falde omkuld (verb.)
Piblinj slænt på izing å fikkje enj stor knul i nakkanj (pibel er F, men bøjes som M!)
SNERTA
= en piblasnerta: en ung, slank pige (subst. F en snerta)
Va e ded for en piblasnerta, der går dær ?
SNO
= håndsvinget på en slibesten o.l. (subst. N et/ed sno)
Kanj du komma å draja snoed, Lârs, for jâ ska sliva sajsinj
SNØJA
= liste rundt og snuse (verb.)
Vor fâr gjik ud enj autan å snøjada omkrænj, hanj gjore saj ed ærne, då pajana va i sænj
SNØR
= snot fra næsen (subst. N)
Du hâr få snør på blusen
SNØRSNUDAD
= snottet (adj.)
Nu hâr jâ gåd å vad snørsnudad i åta dâ
SOGGEN
(Et soggen) = et sogn
Hon boer i Nykker soggen
SPIGGA
= om fjerkræ: kradse i jorden o.a. med tæerne. Bruges også om fx hunde (verb.)
Honjahælvedinj hâr spiggad holl unje golled. Dær e nok møss.
Hønsen gjik å spiggada i bossinj for å hitta madka
Tâ ordenlit fat om rivan. Gå ikkje dær å spigg!
SPO SAJ
= skynde sig (verb.)
Spo daj lid å få kantoflarna på
SPÅGA
= splint (subs. En spåga)
Ded e væl nok enj sømpel bænjk du holler daj. Jâ fikkje en spåga i ænnanj. - Du får mæn å prigga dæng idå me en nål
STOPPESERA
= slå til, række (om penge) (verb.)
Di brøgte ømmer for majed, å di kunje slæt ikkje få`d te å stoppesera
STRIVA
= strube, luftrør (subst. M einj striva)
Jâ e ømmer i strivainj
VRÅNGSTRIVANJ
= den gale hals
STRÂNA
= gå langs med stranden og som på dansk: Sjeved strânada (verb.)
Som bælli gjikk jâ ota å strânada å hitte flasker å bræ
Dær hâr strânad ed sjev i Bakkana
STRÂGER
= som ’rager’, rank, men kun om mennesker (adj.)
Ded e enj pener manj du hâr fåd; hanj e så strâger
Spellarna gjik så strâga inj i sâlinj
STÆL
= en tomt (subst. Einj stæl)
Oppa i lynginj liggjer dær enj gammal huzastæl. Dær bode Pær Baijnska mæns hon lævde
STYGJERT
= en grim person, både legemligt og åndeligt (subst. M eijn styjgjert)
Fi for fankinj å fi, vor du snakkar styjt. Du e enj stygjert
EINJ RÆLIUS
= det samme som en styjgjert
SVÆJLA
(op) = svulme (verb.)
Jâ slo haud imod darren, å ded begjynjte strajs å svæjla opp, å nu hâr jâ enj stor knul i haud
SVALP
= en skvæt vand e.l. (subst. M einj svalp)
Vil du hâ enj svalp kaffe ?
Bællastakkalinj fikj enj svalp kogendes vann på fodinj
SVALPA = pjaske, løbe (om vand) (verb.)
Bællana sto å svalpada i vanned å ble våda på hozzorna
Du ska ikkje røra så hustut i kastråln, for så svalpar soppan over
SYRK = Delvis kælenavn til en lille dreng (subst. M einj syrk)
Horrasyrkinj skâr saj i fingerinj å gâ saj te å vræla
SYZLA
= bruges fortrinsvis eller måske udelukkende i betydningen ’passe kreaturerne’ (verb.)
Fâr e gåd ud for å syzla
SYZLA Å = se til kreaturerne for natten
Nu går jâ ud å syzlar å, å så kanj einj vel gå å læggja saj
Hâr du åsyzlad ?
SYZLAKONNA = En top der kan snurres rundt med fingrene. Laves ofte af en garntrisse (subst. F en s.)
Ded e væl nok en pen syzlakonna, du dær hâr lavad daj. Vår længje kanj dæng snorra ruint ?
SÆTTA: Man lægger ikke kartofler, skalotter o.l. på Bornholm, man sætter dem. (verb.)
Jâ hâr sat fira råzer skalåtter
Jâ vil gå hæn te Koffeds å kjøvva maj ed grân sættekatofler, å så kanj vi sætta dom i mârn
SØMPEL = dårlig, ringe (adj)
Ded e sømpla øj, i dær. E de ikkje Peddersens ?
Jâ hâr vad hall sømpel hela vinjterinj, mæn nu går’ed God sje takk lid bære
TÂ
= tage (verb.)
TÂ Å = fotografere
Jâ hâr vad i bøinj for å ble tâinj å
TÂ PÅ = klæde sig på Tâ nu på daj å se å komm astâ
TÂ Å = klæde sig af Tâ nu å daj, du ska i sænj
TAGLA
= at bide, skære, rive (dårligt) (verb.)
Bællastompinj sådd å taglada i brøskårpan
TÅTA
= tude i et horn e.l. (verb.)
Melkakuskinj plajada å tåta i ed dranjrør
TIGGA
= gnide sig, klø sig (verb.)
Kallinj sto å tiggada saj opp ad gjâred
Jâ hâ fåd nad på bojsarna. Kainj du ikkje tâ einj laza å tigga’d å ?
Ded ser styjt ud, a du står å tyggar daj i ænnajn.
TJIVAKNÅKKEL = tyveknægt (subst. M einj tjivaknøkkel)
Skomâgarinj e enj hælvedes tjivaknåkkel. De’e nok hannem, der hâr nortad mina rapper
TJYKKA = tåge, dis (subst.)
Dær e tjykka i loften = det er diset (Det er ’tykt’ i luften)
TOPPA
= at rykke i håret (verb.)
Vorfor vrælar du ? Peder toppada maj, å ded gjore ont
TRESK
= kvik, ferm, dygtig (adj.)
Rønnabona e treska folk. Stina e en majed tresk pibel, å hon hâr enj broer, som e mæst lie så tresker
TRÆZA
= trække vejret besværligt, så der fremkommer en hivende, hvislende lyd (verb.)
Jâ e forkjøld, å ded træzer lânt nera i brøsted
Jâ hâr frøsset majed, å nu går jâ å træzar me ed stort torkle om halsinj
TRÆZLA
= et lille stykke revet tøj, på grund af slid eller iturevet (subst. F)
Dær hængjer en træzla bâg på ænnanj. Lâ maj lie kløppa dæng å.
TRØPPELSE
= pulver til at pudse knive og andet metaltøj med (subst. N)
Hâr du haust å kjøvva trøppelse, jâ ska hâ mit knivatøj påssad
TRÅKKA
= presse sammen (verb.)
Halminj ska tråkkes bære, så der kanj ble bære plâz
TUGGES
(einj tugges) = et stykke tøj, hvori der er indbundet lidt brø e.l. til at sætte på (subst. M einj tugges)
Tâ lie å lav enj raubrøtugges te dæng lijla
TÆPPRAVA
= Navnet på en blomst (regnfan)- Hvis man spiser blomsten eller drikker afkog af den, modvirker det diarré
Tæppa = at lukke
Rav = røv
Tæpprava = den som lukker røven
TÆPPA
= at lukke, lukke til (verb.)
Kanj du ikkje tâ å tæppa darren. Ded trækkjer
Hojll din kjæft, horra, ælla ska jâ minsjæl tæppa gaved på daj
VÂJLABØTTA
= baglæns kolbøtte (subst.)
Gammel e hânj, mæn koss vor e hanj då lemydier. Hanj kanj slå køjlabøtter å vajlabøtter
VAVS
= sludder (subst. N)
Ded e nåd vavs du kommer me
AT VAVSA = at sludre, pjatte (verb.)
Kon sod å vavsada så unjelit
VISSER
= kvik, rask (adj.)
Dinj lila pibel e vis som en muz
Se vår di sporrana e vissa
Ja, se dæng lila sâbrianinj dær, de’e dæng vissesta å dom ajle
VÆRKJIKKA
= et vindstød (subst. F en værkjikka)
Der komm en værkjikka, å så fløj hattinj å kjælingen
VÆRL
= et stykke træ, der kan drejes hen for en dør, vindue eller lem, som derved lukkes (subst. M)
Kanj du hausa å draja værlinj for hønsahuzdarn, når ded bler autan.
ÆLLE
(Ed ælle) = en samling elletræer (subst. N et/ed ælle)
Hanj e gåd hæn i ælled for å sjæra saj enj kjæpp
ÆVENT
= lige, for nylig (adv.)
Di hâr ævent vad hær, men di e gåd
ØMMER
= altid (adv.)
Hainj gjik ømmer å snøjada å gjore saj många ærne
ØNNA
= at føde lam (verb.)
Ded gamla svårta fåred ønnada i mårns, å ded fikj tre dajlia lamsinja, to svårta å einj vider
ÅTÂINJ
= fotograferet (verb.)
E du bled åtâinj hoz fotegrafinj i bøinj ? Koss vår de linar gott