De bornholmske ord d - f

Ordbogen d - f

 

DALRA   =  ryste   (verb,)

Du står ju å dalrar, horra,  e du sjøger kainsje ?

 

DÂNGKA   =  aflive   (verb.)

Kjættan e sjøg.  Jâ troer a vi bler nøtt te å dânka  na

 

DRÆMMA TE    = slå til   (verb.)

Jâ dræmde t’einj ,  å så nørlada hanj å

 

DREKKA OP    = drikke ud   (verb.)

Drekk op,   så ska du få enj drøpp enjnu

 

DYZA      =  sove    (verb.)

Lægj daj nu ner å dyza

 

DYRK   =   en durrik  (en handue)    (subst.  M.  einj dyrk)

Jâ hâr ikkje sett dæng røvida dyrkinj på flera dâ.  Skujlle dæng varra flojinj vækk, mossen ?

 

DØ,      Tâ dø på =   slå ihjel    (verb.)

Holl nu op me å slaves,   du târ ju dø på’einj

 

DØNNA   = dundre svagt,  tordne i det fjerne   (verb.)

Jâ synes, jâ hørde, ad ded dønnada i jons.  Vi får nok torden te natten

Ded dønnar i norr

Ded hâr ståd å smådønnad hele dânj.  Ded trækkjer nok opp te uvær.

 

FÂZA  =  fart   (subst.  M  einj)

Hannem e dær injen fâza ver   =   Ham er der ingen fart over.  Han er ikke meget værd

 

FIRK   = en firer i kortspil   (subst.  M     einj firk)

Jâ spellada spâr firk ud,  og dæng stok makker me essed

 

FIZA   = prutte lydløst    (verb.)

Fi,   du hâr fessad.  Ded lautar ila!

 

FLÆRKA  = en fod  (subst.  F  en flærka)  

Koss vor e du sjidinj om flærkarna.  Hâr du vad i dynjapusinj ? 

 

FLARKA   =   om  fjerkræ:  kradse i jorden,  spjætte med benene   (verb.)

Hønsen  gjik å flarkada i bossinj for å hitta madka

Hanj ble galinj å flarkada å 

 

FLE   (eller FLÅ)  =  korkstykke der bindes på lakseliner eller sildegarn for at holde dem oprejst i vandet

Jâ hitte nonna fler,  då jâ gjik å strânada    (strâna =   gå langs stranden for at finde opskyllede ting)

 

FLARRA  = rive itu   (Verb.)

Då horrinj hoppada ner å træed, komm hanj te å flarra sina bojse.  Sjaurtegjærrinj hængde udanforr

 

FLABBATAS    = en der er kæphøj og lidt fræk     (subst. M   einj flabbatas)

Skamma daj,   dinj flabbatas.  Vorfor ska du altid varra så sâbrians kryer.

 

FNATTA     =  arbejde hårdt,  skynde sig   (Verb.)

Vi må fnatta på, ves vi ska ble færdie te medda

 

FÅJE    = næppe,  knapt nok   (adv.)

Ded ved jâ fåje ikkje.

 

FÅJE   =  lille, ubetydelig   (adj.)

Ded e enj fåje ting å skriva skattaskema,  ves enj ved,  va enj ska skriva.

 

FORDÂZADER    =   forslæbt,  udslidt    (adj.)

Hajn hâr slævad på haun ajle sina dâ,  å nu e hanj fordâzader å kanj naue hæn rokka saj

 

FORGJØJEMAJ     En bedyrende ed i lighed med fårbainjemaj,   forlâdemaj o.l.  

Om hon e jemma ?  Ded ved jâ forgjøjemaj ikkje.   

 

FORGJÆDDA    =  glemme   (verb.   forgjædder,   forgatte,  har forgatt)

  hâr forgatt å kjøvva stikker

 

FORHAUA    =  angre, fortryde   (verb.)

Jâ ble så galn, a jâ knabbada te bællastakkalinj, å ded hâr jâ forhauad många gånga

 

FORHÅBBADER    =  Forslidt, medtaget   (adj.)

Hainj hâr sleddet å slævad aijle sina dâ,  å nu  e hanj så forhåbbader, a hanj fåje ikkje kanj røra saj

 

FORPJØSKAD 

Vodden kanj ded varra,  a du e så forplavenes forpjøskad i haud ?   Hâr du vad oppa å slaves ?

 

FORRA   = før   (adv.)

Dæng dær hâr jâ alri set forra

 

FORTAINJ  = udaset,   træt, medtaget   (adj.)

Jâ hâr âsad hela dânj, å kâlt å rælit hâr’ed vad, så jâ e helt fortainj

 

FRAMMADA   = gæster    (subst.)

Hâr hær vad frammada ?  Vi ska hâ frammada i autan.

 

FUKK   =   en fod  (barnesprog)   (subst.   M  einj fukk)

Komm me fukkinj, så ska jâ binja båned

Fi,  vår e du sjidinj på fukkana,  du hâr då væl ijkke vad i dynjapusinj