GADDELI = rigelig (adv.)
Dæng plugginj e gaddelig stor. Præv om du kanj sjæra ed vassens grân å dæng
GALANT = fin, nydelig, udmærket, retskaffen, venlig (adj.)
Dær kanj du bâra se, ded gjik ju galant.
Enj galanter manj. En galant pibel. Ed galant huz
GJORRA
= gøre (verb.)
Hønnan koglar, hon hâr nok gjorrt ed æggj. (Eller bare.) hon hâr gjorrt
GJORRA OTA
= stå tidligt op (verb.)
I mârn ska vi gjorra ota, vi ska ju ner te dâmparinj å tâ mod fâr
GJØNKEL
= bylt, ofte nedsættende (Espersen) (subst. M einj gjønkel)
Oljkræmmarinj komm sjoskenes me sina gjønkla på nakkanj
GLOSATTER
= opbragt, rasende (adj.)
Hanj ble helt glosatter, då jâ fortalde hannem, a bådinj va stollinj
GNÅ
(en gnå) = en lille arrig tingest (subst. F en gnå)
Hon e en varre gnå
GONN = gu’ (= gu’ er han det), minsandtene, vist. Bruges til bekræftelse og samtykke (Espersen)
E fâr ovvanvæmmes ijæn ? Ja gonn e hanj ded. Hanj hâr ju vad lid halsømptel nonna dâ, mæn nu e hanj go sje tak temmeli kryer ijæn.
E du svøltij, Koffed ? Naj, naj gonn, jâ hâr ævent fåd mâd
Udtrykket: Ja gonn! Jo, såmænd så…
HAGGA
= en flot fyr (nedsættende) (subst. M einj hagga)
Hâns e væl nokk enj hagga, men hanj ved ed âu
Pilaboninj e væl nok einj hagga, som altid ska visa saj
HALLDAN = lidt sløjt, middelmådigt (adj.)
Voddan hâr du’ed, Koffed ? Å jo, Peddersen. Ded e lid halldant me maj. Jâ hâr hat’ed hall møj. Jâ kanj ju holla maj ovanvænnes, mæn nân faza ver maj e dær slæt ikkje mera
HALDRÆNGJ
= andenkarl (subst. M)
HAUDDRÆNGJ
= forkarl (subst. M)
Peddersen hâr vad hauddrængj på Hollagårinj i flera år. Hajn vaf ost haldrængj i ed pâr år
HARDA
= tøve, vente (verb.)
Harda lid, du hâr altid så stræinjt
HAURAFAUL
= hvid vipstjært. Når den kommer om foråret, er det tid at så havre (subst. M einj haurafaul)
HIVA
= at se dårlig ud, skrante (verb.)
Hanj e sløjer å hâr gåd å hivad i långa tider
HUINJTA TORRT
= savne mad (verb.)
Bællana måtte huinjta torrt hela dânj, forr fâr å moer va ikkje jemma, å dær va ikkje mâd i huzed
HONDANS
= pokkers o.l.
Ded e då livæl hondans
De e då au hondans, a de e bled rogg, de bler ikkja let å finja jemm I ded væred
Ded e ed hondans vær
HUT Vedda hut = lystre (verb.)
Vil du vedda hut, dinj knaddrinj, ælle ska jâ minjsâlika komma ætte daj
HYVANS
= hurtigt, nemt (adv.)
Hæstana va onga å sprygja å føred va fint, så ded gjik hyvans me å komma jemm
HÆNNUER
= dygtig til sit arbejde, forstår at bruge sine hænder (adj.)
Minj horra e einjhellu hænnuer, ded e liemajet, vad ær e galed, så kanj hanj lava’d
Ajla mina bælla e hænnua, ded hâ de ætte maj, troer jâ!
HØDDRA
= ryste af kulde (verb.)
E du sjøger, troer du ? Du sidder ju å høddrar
HØDA
= at true med hænderne (verb. datid også: høte)
Hanj hødada ad maj å gâlde, bâra for ded a jâ hadde nortad ed grân å hansa kjøssabær
Honj komm fârenes å gjødde å knårrada, men jâ hødada ad hannem, å så skrobbada hanj å
HØNNU = honning (subst. )
Hønnu er nâd, som bien flojer å samlar i blomstarna
Ves du ajtar å gjorr som moer sajer, ska du få einj hønnusmâd
Vi kjøvver altid trellefera dåser hønnu om åred
HÅNNLØST
= kaste med ting uden at vide, hvor de ender (adv.)
Hajn blev så arrier, a hainj tâu, va hanj kunje få fat i å slo hånnløst me’ d
JØTTA
= at vippe, vugge, især med enden (verb.)
Hon går altid å jøttar så unjelit me ænnanj
EN KAJA
= en allike (subst. F en kaja)
Kajer e pena faula, Jâ troer, a kajarna hâr byjt rødda i skorsteninj
KAMMERS
= et kammer (subst. N et kammers)
Bællana liggjer i kammersed. Ja, i ded østre kammersed
Pajekammersed liggjer i denj østre ænnanj å huzed
KAR = vigtig, overlegen (adj.)
Du ska ikkje varra så kar i snudan.
Bællana va så kara, fordi di hadde voinjet fobojlkâmpinj
KARRA = at snitte itu i små stykker (verb.)
Hâr du karrad løjen, som vi ska hâ i døppad ?
EN KASTRÅL
- en kasserolle (subst. F en kastrål)
Jâ hâr kjøft en pen blå kastrål te moer.
Der sto en gryda, en stæjso, ed painjejarn å en kastrål i skaved.
KJINKA
= kaste (verb.)
Horrafankinj ble så arrier, a hanj kjinkada ætte sin broer me enj sten
KJYLA
= melbolle (subst, F en kjyla)
Jo, fost fikkje vi ju kokter fesk me bræt smorr, å bâgætte fikkje vi kjylemelk. Ded va skam hallgoer mâd.
KJÆSSA
= en ketsjer til at fange noget med i vand (subst. F en kjæssa. I Gudhjem einj kjæss (Espersen))
Vor e minj kjæssa ?
KJÆSSA
= at fange noget med en ketsjer (verb.)
Sijl’n sto så nær lann a enj kunje kjæssa dom opp
Tâ din kjæssa å komm me, vi skan er ver damminj å kjæssa pugger
KJØKKA =
tåge, dis (subst. F en kjøkka)
Dær e kjøkka i loften, bara ded ikkje bler rågg
KJØLNA
= at fyre op (verb.)
Ded e rællia kâlt i dâ, ja troer, a vi bler nøtt te å kjølna ed grân
KLAVA
= at klage, sladre (verb.)
Hanj løvver altid å klavar
KLAVAPINJ
=En der klager, sladrer (subst. M einj klavapinj)
Klave – lave – lakkepinj, raven fujl å pølsesjinj
KLIKK
= klat af et eller andet blødt (subst. M einj klikk)
Må jâ ikkje få enj klikk smorr i grødinj
KLIKK
= et lille smæld (subst. N et/ed klikk)
Ded gâ ed lided klikk då jâ trajte klokkan op.
KLÆVA
= klodsmajor, et fæ (subst. M einj klæva)
Du e enj sâbrians klæva, a du ikkje kanj slå ed søm i
KLÆVA
= at være en klodsmajor (verb.)
KLØZ
= En klump jord, en klump i grød (subst. M einj kløz)
Jâ slo enj kløz ætte hunjn, å så stænjte hanj å
Jâ kunje ikkje hâ grødinj, for dær va stora kløz i
KNABBA (verb.)
1 = banke (på døren)
Jâ troer, a der va nân der knabbada på darren. Kanj du ikkje springa ud å lokka opp.
2 = slå til en
Hanj sto å fnâsada saj å va ræjti ulielier, mæn jâ knabbada te’inj, å så va hanj ikkje så fermer mera (fnâza hos Espersen bl.a.: bruges om ustyrlige drenge, om letfærdige og tølperagtige mandfolk!)
EN KNABBA
= en passelig god portion (subst. F en knabba)
Jâ komm svøltinj jemm, mæn så fikkje jâ maj ed pâr sijler å en knabba grød
Om marninj får jâ maj en go knabba hauragrød å ed pâr spæjesiler, så kanj jâ klâra maj te medda
KNADRING
= en der er lille af vækst (subst. M einj kandring)
Senenj knadring som daj ska ikkje stå dær å skava saj stor
KNARR = en knast i et træ (subst. M einj knarr)
Ded bræd dær vil jâ ikkje hâ, ded e ju folt me knarra
KNUL
=
knold (subst. M einj knul)
Hon hadde ejn stor knul i nakkajn
KOMMA TE
= blive født
Jâ komm te om vinjterinj
KOSS I KROKKA (Koss = kors på rigsdansk)
Koss i krokka vor hon skavar saj
KOSS i LÆL
Koss i læl, vor hanj då skavada saj
Koss i læl då vår moer sjæjlde, då jâ fost komm jemm klokkan fera i nat
’Koss i læl’ kan forkortes til ’ilæl’
Ilæl vår va hon da kjiv åd
KOSS I LIDEMAJ VÆL
Koss i lidemaj væl, vor hon skâr
Koss i lidemaj væl vår fâr va nagger
KRAVLA
= vikle, smøge (verb.)
Hanj kravlada bojsarne opp te mett på låred å vâdada ud i vanned
KRÆGLA
= mundhugges, kværulere (verb.)
Hon e onskavsfuijl å går altid å kræglar
KRÆGLA
= en der kræglar (se forrige ord) (subst. F en krægla)
KRØSSA
= knuse (verb.)
Moer krøssada nonna sokkerbedda å strøde sokkered på mâdinj
KÅGA ÆGGJ
= sidde på hug, mens man løber på skøjter
KÅJLEBØTTA
= (forlæns) kolbøtte (subst. F en kåjlebøtta) se desuden: vajlabøtta