ÂGA = age, køre (verb.)
Ves de solar opp, kanj vi kansje begjynja å âga jemm ætte medda
AJTA = adlyde (verb)
Ves du ikkje vil ajta, får du ikkje nân mâd
Far ska nok læra daj å ajta, når hanj kommer jemm
Hanj hâr alri lært å ajta
AMBOSTUER
= forpustet (adj.)
Veddan kanj ded varra, a du e så ambostuer. Hâr du løvved ?
Bællana kom ambostua jemm, for di hadde løvved hele vængj frå haved i en kjøra
AULA
= dyrke jorden, pløje, harve, så osv, dog ikke høste (verb)
Nu e jorn ver å torres, så kanj vi snârt komma ud å aula.
Goda Koffed, voddan går’ed ? Hâr du fåd ault ?
AUL
= et husmandssted (subst. N. et aul)
Voddan går’ed dinj horra ? Jo, ded slævar å! Hanj e ju bled gjefter me Hâns Bainjs pibel, å di hâr fåd dom
ed ræjtit næt tohestesaul oppa i lyngkântinj.
BÂ = at bade (verb.)
Jâ bâr altid ver Læuka
Om sommerinj e dær monga, der bâr ver Dauudinj (Dau-udinj = Dueodde)
BÂLA = at ligge ned, ligge og lune sig (verb.)
Bællana hâr liggjed å bâlad saj i klævered
BÂLA
= mærkerne efter en der har ’balad saj’ (subst. F en bâla)
Hær e en bâla i korned. Monne ded skujlle varra einj ræv monne ?
BALLRA
= en kvinde, der råber og bruger grove ord (subst. F en ballra)
Hansa nya konna e en varre ballra
BALLRA
= lave stort spektakel, skrald, dunder (verb: Nutid: Ja ballrar, datid: ja ballrada, førnutid: ja har ballrad)
Nu kommer fâr jemm, jâ kanj høra, a vâuninj ballrar på bryggjan.
Jâ hâr ikkje saved majet i nat, for tordened sto å småballrada hele natten
BEHAVA = synes om. (verb.)
Jâ behaver ikkje bræinjesnuda.
Jâ behaver ikkje brøsoppa me klompa i (brøsoppa = øllebrød)
Behaver du dinj døttermainj ? Ja, hanj e enj majet galanter kar
BJÆDA
= et bed (subst. F et/ed bjæda)
Hær hâr jâ ed bjæda me skalåtter, å hær e ed me påstenåkker
BJÆLA
1 = en lille, galsindet hund (subst. F en bjæla)
Kanj du ikkje få dænj bjælan te å holle op, ded lyer stygjt.
2 = en snakkesalig, sur kone (subst. F en bjæla)
Hans konna e en varre bjæla. Jâ kanj minjsâlika ikkje begriva, a hanj ikkje knabbar te hæinje/na
3 = at skælde ud (verb)
Hon e en varre stommene, løvver å bjælar altid, som en anjen træsla.
Vorfor bjælar dænj hunjatræslan ?
BLÂRA = skinne, stikke i øjnene (verb.)
Naj, se vikkinj finer kjaul hon då hâr fåd. Dænj blârar lânt væk
BLÆDDA
= kokasse (subst. F en blædda)
Torr fokkana gott å, minj bælli, du hâr trøtt i en koblædda
BOSS
1 = hoved (subst. M einj boss)
Du e så rø’r i bossinj, du hâr nok sjynjt daj enj hællu
2 = Rester af halm eller utærsket korn på marken
Kanj du ikkje tâ å riva bossinj sammen ?
Kanj du smida lid boss unnje gjyltan, så hon kanj liggja lid torrt.
BRÂGARA
= en meget stor mand (subst. M einj brâgara)
Ja, dænj fiskarinj e enj ordenlier brâgara.
BRO = at gnide (verb. Nutid: Jâ broer, Datid: Jâ brode Førnutid: Jâ hâr brot
Gå nu i sænj, horra, du sidder å broer iven
BRUGGLA
= at krølle sammen (verb.)
Hon brugglada pappered sammen å smed `ed i kakluninjen
Passen på, ad du ikkje brugglar forkled
BYSKÂGA
= købt kage i modsætning til hjemmebagt (subst. F en byskâga)
Når vi hâr åded meddesmâd, ska moer gå te bøinj, så ska I få byskâga, når hon kommer jemm igjæn
BØJA
= stå og se gnaven og fornærmet ud (verb.)
Va står du dær å bøjer forr, se å komm ud å sjødd nâd
BØLINJ = Pokker, fanden (subst. )
Fi for bølinj å fi vor hanj e stygggjer