ED LIDED = en lille
Hâr du hørt, a Lârs Pærska hâr fåd ed lided
LEMYDIER
= smidig (om et menneske) (adj.)
Hain e så lemydier, så enj skujlle tro, a hanj va tjive
LUZARÆVKA =
luseskrog (skældsord) (subst. F en rævka)
Holl nu kjæft, din hælvedes luzarævka, ælla ska jâ gje daj en âuer snudeskafted
LYES
= at lytte (verb.)
Hanj sto å lydes i portinj, då jâ komm jemm
LÆGGJA LAV
= to naboer, som har hver en hest, kan gensidig låne hinanden deres hest. Det hedder ’ad læggja lav’. (verb.)
Hânsen å Peddersen hâr lajt lav i många år.
LÆVSKÂLAD
= et lævskâlad æggj : et vindæg (adj)
Vi må gje hønsen lid flere skâla, for di e begjynjt å læggja lævskâlada æggj
MÂDAGO
= en der laver god mad og ikke er kneben med den (subst. M einj mâdago)
Kon på Hollagårinj e enj hællu mâdago. Folken får ræijtit smorr
HÂ MÂD = ’spise’ bruges sjældent. I stedet siger man ’hâ mâd’ (verb.)
Ska vi ikkje snârt hâ mâd. Jâ e svølten
MAGGA SAMMEN
= smøre noget sammen, fx et brev (verb.)
Jâ må præve å magga ed brev sammen te´inj
I MARKEN
= på besøg
Vi ska i marken i autan
Ska vi ikkje gå i marken i autan, moer ?
MARKLØST
= uden for vej og sti (adv.)
Vi gjikke markløst frå kjærkan ner te skolan
MARSA
= marchere, gå af sted, gå (verb.)
Åjlkræmmarinj tau djønkelinj på nakkajn, å så marsada hanj å.
MEN
= kun (adv.)
Hainj e men lidinj
Hanj fikkje men åta kroner for hønnan
MENA OM
= holde af (verb.)
Hon e en go pibel. Jâ mener majed om na
MOSTA = at støde (frugt) (verb.)
Pass på, a du ikkje mostar æblen, når du læggjer dom i korrinj
NERA
= nede (adv.)
Nera i Pærskersen liggjer dær enj går
NIVA
= en niva salt = så meget salt der kan ligge mellem to fingerspidser (subst. F en niva)
Kanj du ikkje drøssa en niva salt i grødinj
NORAN
= nordlig (adv.)
Vinjen e noran. Hânj gjikk å snøjde noran for gårinj. Naj, jâ gjikk ikkje ad væinj, jâ gjikk noran om.
NORR = nord (adv.)
Hanj e gjeft å boer norr på lans.
Så du, vor horrinj løv hæn ? Ja, jâ troer , a hanj løvv norrpå
Hanj komm norrå. Di gjik norrom
NORTA
= rapse, småstjæle (verb.)
Horrinj nortada nonna rosiner i spizekammarinj
NUUL
= en lille blund
Når vi hâr åded meddesmâd, târ vi voss altid enj lidinj nuul
NULA
= at sove lidt (verb.)
Jâ e lid halltrætter, så jâ vil nula lid
NYKOMMED = nyt og derfor behageligt (adj.)
Ded e nykommed å få hønsasuppa te medda
Ded smâger nykommed
NØJA
= småskavank (subst. F en nøja)
Når enj bler gammel, får enj många nøjer
NØMMINJ = har let ved at forstå (adj.)
Horrinj e så nømminj, hanj kunje mæst læza forrinj hanj kunje gå
NØP
= lige ved (adv.)
Ded va lie på nøppinj, a ded skujlle gå galed.
NØRLA
= gå, arbejde langsomt (verb.
Jâ vil nørla en liden tur te Hânsen. Jâ vil sætta maj å nørla lid mæ speddehåzan. (strikkestrømpe)
NØRL
= Lidt nedsættende om en der arbejder langsomt. (subst. F Et / ed nørl)
NÅSAMMER
= sløj, ynkelig (adj.)
Jâ synes du ser lid nåsammer ud. E du sjøger ? Â ja, jâ hâr vad hall møj i nonna dâ
OLJA
= et trug, ofte af sten eller støbt, til vanding af kreaturer, afkøling af mælkejunger o.l. (subst. F en olja)
Vil du tâ en kjitta å fyjla oljan me vann
OPP I DI`ED (adj.)
Vi va opp idi`ed = vi var uenige
OPPLOKKAD
= kød og kartofler branket på en pande (subst.)
Vi fikj opplokkad te unjarna (aftenmad)
OPSYN
= udseende (i ansigtet) (subst. N et /ed opsyn )
Hon har ed nålit opsyn. Bara hon inte e sjøg
OVVER
= Særlig i betydningen ’være over vandet’, fx i København (adj.)
Jâ hâr ikkje vad ovver i många år
PENSKER
= småtærende (adj.)
Jâ synes, a du e så pensker. Smâgar mâdinj daj ikkje ?
Hon e ømmer så pensk. Hon sidder å priggar te mâdinj.
Di e penska
PLASER
= glæde, fornøjelse (subst. F en plaser)
Ded hadde vi majen plaser å.
PLASERLIG
= fornøjelig (adj.)
Minj svovver e enj plaserlier kar
POTTERA
= pottemager (subst. M einj pottera
Forr i tider va dær många pottera i Rønna
PREKKEVERT = pillen, nøjeregnende (adj.)
Hon e nâd så sâbrians prekkevert. Bâra der kommer ed vetta gân møj på golled, så e hon dær strajs me kåstinj
PRIGGA
= pille, stikke (verb.)
Du må ikkje prigga daj i næzan.
Va står du dær å priggar i jorn for ?
PRIGG
= ringeagtende udtryk (subst. N et/ed prigg)
Holl du dinj kjæft, dit prigg
PRÆKA = snakke
Hon bâra prækada sitt.
Nu hâ de ståd dær å prækad ver havagjared i longa tider
Einj PRÆKARA
= en prædikant og en der snakker meget
Hon e einj varra prækara. Ded går som kjæpp kjør i jaul
PYTA = høne (subst. F en pyta)
Jâ troer, a vi lisegott kanj tâ dø på dæng gamla, svårtbrågua pytan. Hon gjorr ikkje mera æggj
Komm å sæt daj på sjød, min pyta, så ska du få daj einj lidinj kjøss
Tâ å gje pytarna lid skâla, di hâr begjynjt å gjorra lavskâlada æggj
PYTT
= en prut (subst. M einj pytt)
EInj pytt, einj prutt, einj værsjid
Sedder du å pyttar ver bored! Hainj slopp einj værsjid