1955 - 56 Danmark og Sverige rundt

Første stop, landsoldaten i Fredericia

Far og mor syntes vi skulle lære vores fædrene land at kende.   Ud og se med DSB. Og ovenatning på vandrehjem.  Fædrelandet var mest Jylland.  Undervejs købte jeg mange postkort,   mest sort/hvide.  

På dette FARVE-postkort ses det nye universitet i Århus.

Videre med toget til Arhus.  Her boede moster Karen,  mors moster altså.  En bemærkelsesværdig dame,  oversygeplejerske på Århus Kommunehospital, overlægens højre hånd, dvs det var nærmest moster Karen der sad for bordenden.  Karen Landschoff er beskrevet andetsteds på dette site.   

Danmarkstournéen fortsatte nordpå,  over Ålborg og derefter vestpå.   Vi overnattede i Fjerritslev,  en "fascinerende" by med en charmerende bypark og en kirke - fra 1907. Jo, jo. 

Fortsatte forbi Thisted ud til Klitmøller,  et fiskerleje hvor de dengang trak deres små fskerbåde op på stranden. Videre ned over Struer mod Esbjerg. På billedet ved siden ses Kongensgade,  som - stadigvæk - er byens hovedstrøg og derfor et sort/hvidt postkort værd.  

Sydpå til Fanø og Rømø.  Rømø var det mest spændende sted.  Stranden var 3 km bred!!  Men når det blev højvande,  var det lige om at skynde sig at løbe op mod klitterne,  for vandet kunne komme meget hurtigt,  og man kunne blive "fanget af tidevandet".  Det gjorde indtryk.  

Der blev ikke skrevet rejsedagbog,  og meget er glemt,  men en dejlig rejse var det, og igen tak til far og mor.  

I 1956 fyldte Svenska Järnvägar 100 år.  Derfor udbød man rejser over hele Sverige til 100 kroner pr person.   

Far var vild med Sverige,  så det var lige noget for ham -  og os.   Han planlagde togrejsen  i detaljer og reserverede plads i tog og på vandrehjem.  

Kortet viser ruten fra Ystad i syd til Kiruna i nord.   På 14 dage kom vi Sverige rundt.  Fire steder overnattede vi to nætter,  ellers var det videre næste dag.  Typisk lå vandrehjemmet et par kilometer fra stationen,  så der kørte vi med taxa.  Første nat sov vi i Älmhult i Småland,  næste dag til Stockholm og videre til Vaxholm, der ligger ude i den stockholmske skærgård.  Vi fik en sejltur med Express II. 

En ny kommuneskole i Boden. Den har de uden tvivl været stolte af.

Videre nordpå med nattog fra Stockholm de ca 1000 km til Boden og Luleå

De næste dage var nok de mest spændende på turen,  for nu var vi oppe i Lapland.  Toget fra Boden kørte op og op mod minebyen Kiruna.  Her brydes jernmalm,  der køres med det særlige malmtog til den norske by, Narvik,  hvorfra det sejles til steder sydpå i Europa,  hvor der er kul.  Og det er ved hjælp af kul, at jernmalmen forvandles til stål.   

Vi så minerne i Kiruna. Der var lidt koldt,  for vi jo oppe i højderne,  så jeg måtte ind og købe mig et par lange bukser.  Faktisk var det mine første RIGTIGE lange bukser,  for hidtil havde jeg gået med knickers,  der kun gik til lige under knæet.  

Nu skulle vi sydpå.  Det foregik med indlandsbanen,  som den kaldes.  Hundredevis af kilometer gennem skove, langs med elve og søer. Undervejs så vi elgsdyr og rensdyr.  De få byer havde eskotiske navne som Jokkmok og Porjus,  samiske navne.    Indlandstoget kører langsomt gennem det øde landskab.  Meget spændende. 

Efter tre dage kom vi til Dalarna,  hvor der var meget mere frodigt, sådan et typisk svensk område med søer,  skove,  Emil-fra-Lønneberg-agtige huse og gårde.  I Mora besøgte vi museet for maleren Anders Zorn.

Af en eller anden grund skrev vi ikke længere dagbog,  men som det ses på kortet nåede vi efter nogle dage Göteborg,  og derfra videre mod Malmø og Ystad.   Jeg husker at vores sidste penge blev brugt til en køjeplads til mor, der let blev søsyg.   

Det var en meget spændende tur,  både for unge og gamle.