Standardside

August 1959 begyndte jeg i 1. g, nysproglig.  4  drenge, 9 piger, heraf 4 fra Rønne.    I matematikerklassen var der 18 drenge og 4 piger,  heraf 13 fra Rønne.   

De bornholmske aviser bragte dengang en liste over de nye studenter med angivelse af faderens stilling  (moderens evnt stilling blev ikke nævnt!)   I den sproglige klasse havde kun 1 far en ”længere videregående uddannelse”:  Oles far var præst i Bodilsker.  

 I matematikerklassen var der 7:   2 læger, 2 ingeniører, jurist, præst

I begge klasse et par lærerbørn,  et par  boghandlerpiger,   et par brugsuddelerbørn, mejeribestyrer, klaverstemmer osv.  To fra landbruget, hvoraf den ene blev general og den anden kom i Folketinget  (Flemming Kofoed Svendsen,  senere MF for Kristeligt Folkeparti.)    Ingen ”arbejderbørn”.  

Fra min realklasse (= 10 klasse)   på Østre skole gik kun to i gymnasiet.  Langt flere havde potentiale til en studentereksamen,  men det lå ikke lige i kortene.

Ole og jeg sad sammen i alle tre år og vi havde det rart med hinanden. Pga geografien sås vi dog ikke så meget i fritiden.  Der var en god stemning i vores klasse,  og vi kom godt ud af det med hinanden.

Fagene i vores sproglige klasse:   Dansk,  engelsk, tysk, fransk, latin,  historie, oldtidskundskab, geografi,  musik,  idræt.  Der var lektier i alle fag til hver lektion (lige undtagen idræt og musik)  De fag der krævede mest forberedelse var dansk  (stile),   engelsk og tysk (stile,  tekstlæsning og tusinder af ordbogsopslag).

I sprogfagene var niveau’et højt:   I engelsk læste vi Shakespeare,  i tysk Goethe og Schiller,  og i fransk noveller.   Mange, mange timer blev brugt på opslag i Gyldendals røde ordbøger.   Vi fik lært grammatikken.  Alt det slid gjorde ikke min lyst til at arbejde med sprog mindre,  tværtimod.  Fundamentet var i orden.  I latin gjorde jeg kun det mest nødvendige.  Læreren virkede på mig uhyre kedelig,  og ikke engang de spændende historier om de gamle romere kunne han gøre levende. 

Lidt om lærerne:

De var fagligt meget stærke,  men kun få af dem havde pædagogiske og metodiske kompetencer. Flere af dem kunne med rette kaldes originaler.   En havde øller gemt bag i reolen og katederskuffen fuld af ølkapsler. Vi blev med mellemrum sendt ned til den nærliggende skibshandel for at købe nye forsyninger,  også cigarer, til ham. 

En anden lærer kunne sidde en hel lektion og falder i staver over ”spændende” spidsfindigheder i den engelske forfatning. 

En musiklærer havde et dårligt ry, men jeg kunne li’ de timer, hvor han gennemgik klassiske værker;  det var helt nyt for mig.

De to bedste lærere,  som jeg gerne nævner ved navn:

Lektor Eliassen i dansk.  Han gjorde litteraturen levende,  og vi nåede også at læse moderne litteratur.  Vi lyttede, læste  og sang Bellmans viser,  og hans instruerede skolekomedien.  I 2 g stod vores klasse sammen med mat-klassen for opførelsen af Jules Romains ”Knock eller Medicinens Triumf”.   Ole Vind fra mat-klassen havde hovedrollen  (Han fik årets bedste studentereksamen og blev senere Grundtvig-forsker.)  Gertrud fra mejeriet i Pærsker havde den kvindelige hovedrolle, mens jeg var glad for den mindre rolle som den lokale apoteker, Mr Mousquet.  God oplevelse.  -  Eliassens datter, Bodil,  var veninde med min søster, Bodil.  

Adjunkt Jørgensen i tysk og idræt.   Han var en god formidler,  et positivt og energisk menneske.  Vi læste de nye tyske forfattere som Heinrich Böll og Wolfgang Borchert.   Jeg blev stærk i grammatikken og fik lært at bruge sproget.   Han inviterede hele klassen hjem til sig, for han ville at vi skulle lytte til Goethes Faust,  som vi havde læst,  og som han havde på grammofonplade.  Sådan!     Ham kan jeg takke for, at tysk senere blev mit hovedfag.    -   Idræt:  Han fik mig ud på atletikbanen,  han trænede os i løb, han stod for atletikstævnerne og udvekslingerne med gymnasier fra Hellerup til fælles stævner.  Og minsandten lykkedes det ham at give mig selvtillid i forhold til redskabsgymnastik.  Det var i Jørgensens to fag jeg sluttede med næsten topkarakterer. 

Jeg tænker også positivt tilbage på den unge adjunkt Plichta i fransk,  en afslappet type,som gjorde fransk spændende og – lidt smart.

Endelig adjunkt Kibsgård.  Han var ikke min lærer, men en periode gik jeg til klaverspil hos ham og prøvede på at lære at spille jazz.  Det blev jeg IKKE god til, men jeg lærte at spille efter becifring, hvilket jeg har haft stor glæde af.

KG (Konservative gymnasiaster)  var den eneste politiske forening på gymnasiet.  Konservativ er jeg nu aldrig blevet,  men jeg meldte mig ind og blev hurtigt valgt til næstformand,  fordi jeg var kæreste med formanden,  der gik en klasse under mig.  I 3.g røg hun og dermed også min ”konservatisme”.

Skolebladet.   Jeg var med i redaktionen i to år.   I min ”konservative” periode skrev jeg mest sportsreportager under navnet ”swift”,  men i 3. g var jeg blevet intellektuel (!) og lettere venstreorienteret med islændertrøje og majspibe.  Chefredaktøren var min nye veninde, Anne,  fra mat-klassen.  Nu skrev jeg også artikler om Vesttyskland og DDR (havde en penneven derfra),  om litteratur (fx Bert Brecht) og om film  (mest franske fra den ”nye bølge”). 

Udover skolen brugte jeg megen tid på at læse litteratur.   Gyldendal var begyndt med billigbøger,  og jeg købte mange Tranebøger, som de hed,  i Colbergs boghandel til 3,75 kr stykket. Fx Rifjerg, Scherfig.   De står stadig i reolen og er godt slidte.

 Jeg var stadig spejder, men med mindre og mindre interesse.  Jeg var blevet ”skovmand” i en lille gruppe med to spændende gutter, som blev mine gode venner: Fesser og Nolde. Efter mange diskussioner på et ”højt” intellektuelt plan blev vi enige om,  at spejderbevægelsen var noget halvmilitært,  imperialistisk l…   og meldte os ud.  Jeg har siden hen ikke ønsket at blive spejderleder.  Men jeg er meget glad for at have været gul spejder i så mange år.  Man fik gode kammerater,  spændende oplevelser,  mange nyttige færdigheder og en supergod kondition.  Så ikke et eneste ondt ord om spejdere. 

Jeg gik til atletik og nåede at blive bornholmsmester i 400 m løb og femkamp.  Var med i orienteringsklubben og lærte at finde rundt i Paradisbakkerne uden kort, kun med kompas!

De tre gymnasieår havde på godt og ondt været en brydningstid.   Eksamen gik fint.   Og næste stop var universitetet i København.   Tysk og russisk.