Min søster Bodil

Min søster Bodil blev født 6. december 1945 og døde 22. december 1966. Hun blev kun 21 år.

Annette nåede at lære hende at kende,  og hun besøgte os i Særslev i sensommeren 1966 og vidste at vi ventede barn.  Hun døde hjemme på Svanekevej.  På grund sin anoreksi var hendes tynde krop ikke modstandsdygtig over for smitte.    Hendes spisevægring satte ind da hun var 16 – 17 år og gik på gymnasiet i Rønne.  Mine forældre gjorde alt for at hjælpe hende undervejs. 

 

 

 I længere perioder var hun indlagt på Rigshospitalet,  men uden at det hjalp synderligt.  I dag,  hvor man har langt større viden om den lidelse,  ville man muligvis have kunnet redde hende.   Om årsagerne til sygdommen er det svært at udtale sig,  pubertet,  eget krav om at være perfekt, forholdet til forældrene.  Jeg tør ikke gisne, men det er sikkert,  at Bodil var fars pige. 

I sandkassen på Borgmester Nielsensvej ca 1950

Vi havde en dejlig barndom sammen, legede meget sammen og havde et harmonisk forhold.  Da jeg kom i puberteten,  gik jeg mere mine egne veje,  og da Bodil kom i  gymnasiet,  var jeg næsten på vej væk fra Bornholm. 

 

Bodil var intelligent, kreativ, sprogligt og musikalsk begavet,  også den artige, pligtopfyldende pige.  Hun læste meget,  også krævende litteratur.  Fremtiden tegnede egentlig lys og lovende.  

Vestre skole, 1. E 1952. Bodil første række til venstre. Nr 3 fra venstre er Astrid Benthin, skoleinspektørens datter. Nr 4 er Jette Holm (Borgmester Nielsensvej). 2. række fra venstre er Vibeke Rothe, Bodil gode veninde. Næste i rækken Jette Juel-Nielsen (datter af kantor og min tegnelærer Juel-Nielsen). Den lille gut i rækken er Erling Haagensen (senere min spejderkammerat og endnu senere ekspert i Tempelriddere mv) I bageste række er Bjørn nr 5 f.v. Yderst til højre Asger Såbye.
Bodil som blomsterpigen Eliza i skolekomedie
konfirmand
Bodil på besøg i Særslev efteråret 1966

For far og mor var tabet af Bodil selvfølgelig voldsomt.  Men de talte sjældent sammen om hende.  Det kunne især far slet ikke.  Det kunne have hjulpet dem videre.  Efter nogen tid besluttede far at søge om pension.  De blev boende i Rønne,  men det var tydeligt at far ikke trivedes på Svanekevej.  Først i 1975 solgte de huset og flyttede til Aarsdale. Her fik far nyt livsmod og havde gode år,  heldigvis.   Mor arbejdede videre på privatskolen,  også nogle år mens de boede i Aarsdale.  De fik aldrig bearbejdet deres sorg,  de kunne ikke snakke om Bodil.  Mor kunne godt fortælle os om hende,  men vi fik aldrig sådan rigtig snakket om hvorfor det gik som det gjorde.  Mor gemte mange af Bodils ting,   bøger, håndarbejde,  noder,  fotoalbum,  rejsefortællinger,  -  og dagbogen.   De ting har vi nu liggende.