Mor som lærer på Privatskolen i Rønne

Med bestået lærereksamen i bagagen vendte mor næsen hjem,  til Bornholm selvfølgelig. Hun fik en lejlighed i et etagebyggeri, der hed Nørrebakke.  Det lå i Rønne N lige ud til vandet. Ligger der stadigvæk!  

Hun fik arbejde på Rønne Forberedelsesskole,  der dengang lå i Teaterstræde,  lige over Rønne Teater.  Senere skiftede skolen navn til Rønne Privatskole.  Hjemme hos os kaldet "Privâten".   

Skolens ædleste formål var at FORBEREDE eleverne fra gode, borgerlige hjem til optagelse i mellemskolen på Statsskolen   (gymnasiet).   Præcis som Illona Mikkelsens private skole i Korsbæk (Matador).  

Hjemme hos os disktuterede far og mor ofte, om Privatskolen kun var de fine folks skole, eller for alle.  Far var jo ansat i det kommunale skolevæsen, så han mente at privatskolen var for de riges børn og de "gamle", "fine" familier.  De blev aldrig enige,  men når du har læst denne side,  er du nok blevet lidt klogere på det!  

Mor var ansat på skolen fra 1932 til 1943,  og fra starten af 50'erne til 1978.   Da var hun 68 år. 

Ved skolens 100-års jubilæum i 1988 blev der udgivet et jubilæumsskrift og en lille avis.   Mor var ikke helt tilfreds med stofvalget;  efter hendes mening var der skrevet alt for lidt om frk. Mathea Hansen,  der havde været både elev, lærere og forstander-  Hun var elev på skolen til 1901,  og forlod skolen som bestyrerinde i 1956. 

Mathea Hansen var en dame, mor så meget op til.  Derfor skrev hun et brev til skolen for at rette op på denne skævhed.   Da det fortæller noget om mor, kan et uddrag  af bevet læses her:

"I 30'erne, da skolen p.g.a. lavkonjunktur med stor arbejdsløshed var langt nede,  kæmpede hun som en løve for skolen,  og kom igennem.  Faktisk tror jeg hun arbejdede uden løn en tid.  Sidst i 30'erne nedværdigede bestyrelsen sig til at søge om kommunalt tilskud.  Det blev natrligvis afslået. Skolen var for borgerlig.   I byrådsreferatet stod,  at man sandelig ikke ville støtte en skole, der oven i købet beskæftigede gifte lærerinder."

 "Optagelsesprøven til Statsskolens mellemskoleafdeling foregik på Statsskolen. Den var skrap, 2 gange skriflig, to gange mundtlig. Der skulle, desværre, terpes, for børnene skulle optages. Hvad ellers.  Det forventede forældrene.  Først 1958-loven afskaffede optagelsesprøven. Det var en lykkelig oplevelse."

 "Det var andre tider i 30'erne. Kakkelovne overalt, som lærerne skulle passe, efter at rengøringsdamen havde tændt op.  Og der var ikke meget brændsel.  Der var knap nok et lærerværelse. Det var der heller ikke brug for, undtagen en gang hver måned til et møde før uddeling af karakterbøger.  I frikvartererne var alle lærere på legepladsen og stillede op sammen med deres klasse, når klokken lød. Man betalte selv vikar ved barselsorlov."

"Dagen startede med samlet morgensang.  Salmen var omhyggeligt udvalgt af frk. Hansen sammen med præsten, der underviste i religion."

Ingen kaffedrikning.  Kun ved fødselsdage.  Da bestilte man kaffe hos konditoriet Petrea; den blev leveret i en kurv med låg, med kage og alt tilbehør, kopper af kongeligt porcelæn.  Det var dyrt.  Man fik nok fem minutters ekstra frikvarter og drak kaffe på skift."  

"Frk. Hansen var streng, bestemt, konsekvent, retfærdig og højt elsket af alle elever.   Hun tog imod eleverne om morgenen med et håndtryk, og hun forlangte et ORDENTLIGT håndtryk. Negle blev efterset, lommetørklæde var påkrævet."

I jubilæumsskriftet fandt jeg denne beskrivelse af Mathea Hansen.  Af en tidligere elev:

"Den senere bestyrerinde, frk. Mathea Hansen, var blandt de yngre lærerinder i min tid, og vi elskede hende og kæmpede om at få lov til at gå op og ned i skolegården med hende i frikvartererne.  Vi styrtede hen til hende ved frikvarterets begyndelse og rakte fingeren op og sagde: "Nå jeg gå med, frøken?"  

I 70'erne skiftede skolen karakter.  Tiderne var skiftet,   samfundet var blevet mere anti-autoritært,  det hele blev mere frit, man lagde vægt på kreative fag og elevernes medbestemmelse.  En af lærerne på skolen formulerede det sådan i jubilæumsbladet:

"En ligning kan løses lettere med lidt maling på fingrene, og en dansk stil flyder bedre fra hånden med en dejlig melodi i hovedet. Jo mere musisk aktivitet på skolen, jo bedre går det med alle andre fag. Det lyder måske som en pædagogisk trylleformel - og det er det faktisk også".  

Det var ikke lige mors kop te.  Men hun holdt fanen højt,  og gik først på pension som 68-årig.  Ret sejt, må man sige!   Og jeg er sikker på,  at hun har været en rigtig god lærer.