Holgerine Sonne i sine velmagtsdage
Hendes far, Adolph Hermansen Sonne, er født på St Loftsgård i 1793, og sin kone hentede han såmænd fra nabogården, St. Munkegård, som ligger en lille kilometer mod nordvest, lige på den
anden side af Læsåen. Hun hed Maren Kirstine Jespersdatter Munch. Adolph Sonne (med kone og fem piger) flyttede til Gudhjem mellem 1834 og 1840. Her blev han købmand.
Holgerine farfar, Herman Olsen Sonne, født
1751 også på Loftsgård, men han måtte den lange vej til Bodilsker for at finde SIN kone, Cecilie Funch Samulesdatter Prahl, hvis far var degn.
Holgerines oldefar, Ole Edvardsen Sonne, født 1709, minsandten
også født på Loftsgård, og han gik over den samme å som sin farfar for at score SIN kone, også en datter på St. Munkegård, der hed Karen Jespersdatter Munch. En Munch fra Munkegård.
Klart!
Holgerines tipoldefar, Edvard Olufsen Sonne, født 1667, var IKKE født på Loftsgård, men i Østerlars. Han blev gårdmand på Loftsgård ved at gifte sig 1688 med gårdmandsenken
Karen Henningsdatter Bohn, datter af H. K. Bohn, Rådmand i Rønne. Karen Bohn døde i 1708 og Edvard Sonne giftede sig anden gang i 1709 med Karen Hansdatter Kofoed fra Store Gadegård i Pedersker. HENDES slægt på fædrene
side går lige tilbage til de berømte oprørere der i 1658 myrdede den svenske kommandant og bragte Bornhlm tilbage til det danske rige. Edvard blev i 1720 involveret i en pinlig sag om en stranding og store mængder fransk cognac. Den
sag har sit eget kapitel på hjemmesiden.
Holgerines tiptipoldefar var Oluf Nielsen Sonne, født 1626 i Sonby ved Næstved. Han regnes for Sonne-slægtens stamfader. Han var præst i Østerlars
1659 - 1672. Han var gift med Maren Hansdatter fra Østre Hovby i Skåne, og hun havde en ret så kendt bror, nemlig ingen ringere end Poul Ancher, en
af oprørerne fra 1658. Færgen opkaldt efter ham sejler den dag i dag, i al slags vejr!