På sporet af de gamle Landschoffer

Vi ved at Marcus Joachim Landschoff kom fra Østholsten, mellem øen Femern og Lübeck,  i og ved byen Dahme,  der ligger ved kysten.  

To af hans efterkommere,  Lisbeth Landschoff Lassen og undertegnede har besøgt egnen.  Hver for sig har vi  forsøgt at

- finde minder om Landschoffer, fx gravstene

- finde ud af om der stadig lever Landschoffer i området

- beskrive egnen

 

Her er først Lisbeths beretning:

Lisbeth Landschoff Lassen,   tipoldebarn til Markus Joachim L.   har sendt denne lille rejseberetning fra foråret 2014:  

Din hjemmeside inspirerede os til at tage en tur til Femern og Holsten idag. 
Først Rathjendorf, der ligger i et smukt smukt område i Holstenske Schweiz.
Yndig landsby hvor gårdene ikke er flyttet ud. Overfor kroen ligger den største gård i gammel traditionel byggestil : stråtag, bolig i den ene ende , stald i den anden. Den var ejet af en Landschoff. Der er ingen kirke. 
For at gøre stemningen perfekt så fløj En havørn over kroen mens vi spiste der. Blev dermed inspireret til en fugletur derned i efteråret.
 
Bagefter tog vi til Dahme, en ferieby ved Østersøen fyldt med små pensionater. (Heldigvis stadig uden for sæson.) Der var sandelig flere spor af Landschofferne, idet det bl. a  var en Landschoof der lejede strandstole ud!  Ingen kirkegård. Det viste sig at Landschoofer fra Ratjendorf og Dahme begraves i Grube,  en by nær Dahme.  Der var adskillige gravstene tilhørende Landschoof og også Langbehn. Ingen rigtig gamle gravsten. 
 
Vi har sommerhus på Lolland ud til Østersøen. I klart vejr kan vi se vindmøllerne og nogle høje bygninger på Femern. Efter idag har stedet fået yderligere dimensioner
 
På billedet ses Lisbeth på stranden i Dahme.   Det er en (fjern!) Landschoof slægtning, der står  for udlejning af strandstolene.

 

Stranden i DAHME. Denne STRANDKORB lejes ud af H. Landschoff.

Mit eget besøg i Dahme - september 2018

Den gamle kirkegård i Dahme.

Efter to dages oplevelser i Lübeck kørte vi nordpå og standsede i byen Grube,   3 km fra kysten og fra Dahme.  Vi opdagede at et af dækkene manglede luft.  Auto Scheimann i byen afsagde dommen:  Dækket var punkteret.   Men han kunne skaffe et nyt om et par timer.   Heldigt for os.  

Vi havde nu tid i Grube.  Grabsteine suchen!    Fandt den gamle kirkegård,  noget forsømt, med spredte gravstene.  men ingen med navnet Landschoff.   Derimod var der både brombær og blommer.  Lækkert!   

Kirken i Dahme. Nyrestaureret-

I byen fandt vi et burgersted.  En gammel kone havde fortalt os,  at byen har TO kirkegårde.   Og på den nye var der "einige Landschoffs".    Desværre var hun ikke i stand til at forklare HVOR i byen den NYE kirkegård var.    Vi tænkte det måtte være ved kirken.  

Kirken i Grube er netop blevet restaureret.   Rigtig pæn!   Vi skrev os ind i gæstebogen. Men uden om kirken er der INGEN kirkegård.   

I gæstebogen fandt vi minsandten Lisbeth Landschoff Lassen,   der på sin anden mission til egnen også havde besøgt kirken.  

Nu gik jagten ind på DEN NYE KIRKEGÅRD.   Spurgte en vinduespudser, men "ich bin nicht von hier".  Han ville dog gerne snakke om alt muligt andet.  Heldigvis traf vi et par herrer der så meget lokale ud.  De udpegede den nye kirkegård. Her var der mange grave,   for her hviler ikke blot Grube-borgerne,  men også de døde fra de nærliggenede landsbyer og byen Dahme.  Landsbyerne er Thomsdorf  (hvor vi havde reserveret overnatning) og Alt-Rathjendorf.   Vi vidste at nogle af de gamle Landschoffer stammede fra disse landsbyer.   

Nu skridtede vi HELE kirkegården igennem.    Vi fandt TRE gravsteder med Landschoffer.   

Der var - som forventeligt - ingen  gravstene med Marcus Joachims forfædre.   Men alligevel!

Nu var bilen klar med to nye dæk, noget billigere end i Danmark.  Kørte de par kilometer til Thomsdorf og indlogerede os på den gamle kro.   Kromutter lavede en gang chili con carne til os.  Så spadserede vi en tur ud af en markvej og forestillede os at her havde den bette knægt, Marcus,  rendt rundt for ca 180 år siden.   

Og  endnu længere tilbage i tiden havde Silke Langbehn, Marcus Joachims tipoldemor (født netop i Thomsdorf ca 1680),  stavret afsted på sine lange ben.  I øvrigt: på kirkegården så vi adskillige gravstene for personer med navnet Langbehn.   

Dahme er en smuk lille turistby,  hvor alt drejer sig om stranden.  En lang, lang flisebelagt promenade med butikker og service für die Strandgäste.   I hundredevis af strandkurve.   Og vi fandt da heldigvis én, og kun den ene,  strandkurv der tilhørte H. Landschoff.  

H. (Hans?) Landschoff og hans 1/16 fætter. Eller hvad det nu kan blive til..
Fra kirkens gæstebog. En Landschoff, født 1935, havde for nylig besøgt kirken.
Glückwünsche und irdische Beständigkeit der Gruber Kirche; 1935 bin ich hier getauft, 1950 konfirmiert und am 4-4 1964 getraut worden. Mal sehen, wie es weitergeht!
Udo (?) Landschoff
Maskinen til højre henter strandkurvene efter endt sæson. Kun få af kurvene var optaget, og der var ingen der vovede sig ud i vandet. Men mange folk promenerede på den flotte promendade, de fleste med en eller to små hunde.

Herefter kørte vi til Puttgarden og kom om bord på færgen  med det samme.  De tager 105 Euro for en sejltur på 45 minutter.    Ystad - Rønne kan fås for ca 30 Euro,  men så får man også en tur på 80 min.!!   

Vi holder begge to meget af forfatteren Helle Helles bøger.   I to af hendes romaner er Rødby-Puttgarden færgen  og byerne Rødbyhavn og Rødby ramme om handlingen.   Derfor kørte vi til Rødby,  gjorde holdt der og gik en tur i en forfærdelig trist by!   

Men Helle Helles bøger anbefales meget!