Balka-sange

Ikke dårligt skrevet! Bornholms Tidende, der bragte hele sangen 21. august 2004, skriver da også, at 'ambitionen er, at den skal optages i Klippeøens sange og gerne i Højskolesangbogen' Rigtig god idé. Den vil vi gerne synge med på!

Find hele sangen længere ned på siden 

Se også Junis hjemmeside JUNIVERS på adressen http://www.junivers.dk/ ,der – med Junis egne ord -er et virtuelt univers for forfatteren, digteren og journalisten Djorn Juni.

Carl - Ulrich Boesens sang til Balka er efterhånden kendt af mange. Den kendte Nexø - læge (1870 - 1953) er portrætteret i en lille bog af Arne Madsen (præst, forfatter, maler), der udkom 1987 på Bornholms Tidendes forlag. Bogen hedder 'Doktor Boesen - en beretning om en Nexø - læge med mange talenter). Læs mere om Boesen og livet på Balka strand i gamle dage

Sangen er en midsommersang og kan synges på P.E. Lange-Müllers melodi til 'Vi elske vort land' - eller, selvfølgelig, på Kim Larsens, hvis man skulle foretrække den. Den ville sikkert gøre sig ved bålet en Sankt-Hans aften på Balka.

naar den varmende Sol

tænder Lys over Balka og luner hver Bølge.

Vel ej voxer Viol

i det snegolde Sand,

men det saltfriske Søvand har Havduft i Følge.

Se, Bredden sig smukt imod Snogebæk bugter,

mens Bølgerne Strandvejen fæstner og fugter!

|:Ja, den skønneste Strands

er vort Bad her til vands –

enten Vejret er ”Blik” eller Sandet for Stormsuset flugter!:|

Vi elske vor Strand,

men i Ferien mest,

naar vi frit om i Sandet og Vandet os tumler;

naar af Gæster er flest,

og naar inde i Land

en og anden besøgende sidder og skumler;

naar pænt til hinanden vi ligger og titter

i dasende Ro bag vort Marehalms-Gitter

|:eller hoppe omkring

i omtrent ingenting

langs den blaanende Bred og imellem de grønklædte Klitter.:|

Vi elske vor Strand

naar vi hygger os lunt

og i Luften og Lyset os solvarme bade,

mens alt hvidt bliver brunt

i den bagende Brand,

og vi føle os sunde og stærke og glade.

Naar Aftenen mørkner den snehvide Flade,

til Fest kan vi samles med Blus og Ballade –

|:da gaar Ungdom til Dans

paa det gulvfaste Sands

li’som dertil indrettede frie og aabne Estrade.:| 

Vi elske vort Land,

og vi elske vort Liv,

og vi blev da vel skabte til Livsglædens Gave.

Væk med Meningers Kiv!

Vi, saa godt som vi kan,

ta’r imod uden Misbrug og uden at gnave.

Lidt Fest efter Arbejd vort Livsmod kan ranke,

og Blus maa der til i Hverdagens Tanke –

|:vi vil Fryd her tillands,

vi vil Fryd her tilvands,

vi vil Fryd i hvert Hjærte, som evner i Ungdom at banke.:|

Handler ikke specielt om Balka, men om at bo ved havet. Og det er jo, hvad vi gør, når vi er i vores sommerhus på Balka. Læreren og sprogmanden, Leif Henriksen, Rønne, har skrevet teksten på vores dejlige dialekt. Og der er fuld garanti for, at både grammatik og stavning er ægte bornholmsk, for Leif Henriksen er en sand kender af 'vores modersmål'. Han udgav i 2001 et sanghæfte med 13 sange på kendte, populære melodier.

I indledningen skriver Henriksen: "Nej, jeg prøver ikke på nogen måde at bilde hverken mig selv eller andre ind, at jeg er digter. Men det har moret mig at forsøge at lave rigtige digteres produkter om til bornholmsk, for det er jo så vigtigt, at vi alle bruger vort modersmål. Det skulle glæde mig, om disse forsøg må blive brugt, hvor bornholmere kommer sammen. Der er ikke nogen form for eneret på indholdet - enhver er velkommen til at kopiere og eventuelt forbedre indholdet."

Dær e gott å bo ver hawed er inspireret af Ulf Lundells "Öppna landskap" og synges på samme melodi.

Ded e gott å gå longs hawed, når soln står op å sjøinj,
å tinja ro i sinjed hær ver strân, så lânt frå bøinj.
Ded e gott å gå longs hawed i sjymninjen på strân
å se, vår Iyzed svinjer nu, mæns soln går ner i brân.
Jâ ruskar maj enj mâlurttop
å bryggjar maj enj besker syjp.
Så târ jâ dænj te sijl å brø,
ded e min bæsta tø. 
Dær e gott å bo ver hawed, dær e lived ævent mit.

Ded e gott å stå ver hawed, når fâulatrækkjed går
å følla gjæss å trâner, når di kommer år for år.
Ded e gott å stå ver hawed, når fiskarna står inj
me fångst å blânka lajs å sijl, mæn få fikj injentinj.
Så går jâ jimm ad klæppestræinj
te huzed på min joraknajl.
Dær sidder jâ i lyza kvæjl,
mæns soln hon går på hæjl.
Ded e gott å stå ver hawed, âu når stjærnar blyjnkja klârt.

Dær e gott å bo ver hawed, når enj e fødder dær,
å jâ fornømmer klârt, a jâ hâr mina rødder hær.
Dær e gott å bo ver hawed, ded mende âu min fâr,
å hansa fâr hâr bo't hær âu, frå dom jâ'd arrad hâr.
Når mina bælla vâusa te,
vil di så au ver hawed få,
å glæ saj ver'ed hær som jâ?
så får di goa da.
Dær e gott å bo ver hawed, dær hør jâ å mina te.