De første sommerhuse

De første sommerhuse på Balka Strand

Bornholms Tidende bragte 13. august 1992 hele to sider om Balka. En af artiklerne hed: Balka strand er privatejet. Den lægger endnu et par brikker til historien om Balka strand.

Nexø kommune solgte for nogle år siden de kommunale skove. Flere har været bange for, man ville fortsætte udsalget og sælge både strande, søer og andre frie områder.

Der er dog grænser for, hvad der er muligt, og hvis kommunen en dag skulle finde på at sælge Balka Strand, ville det ikke kunne lade sig gøre, for stranden er privatejet, lige fra Vestre Strandvej til Gærdet ved Snogebæk.

Egentlig ejede staten hele området, både stranden og området omkring Hundsemyre mose. I mosen drev staten et tørveskæreri, som ifølge Trap gav et årligt overskud på 2000 rigsdaler. Resten af området henlå nærmest som en ødemark, hvor landmændene kunne lade deres dyr gå frit omkring og æde, hvad de kunne få fat i.

Af en eller anden grund ville staten gerne af med det hele, og ved en offentlig auktion i juli 1875 blev det købt af et konsortium, bestående af 13 af egnens beboere. På et tidspunkt efter år 1900 solgte konsortiet en grund fra til en mand, der byggede Balka Badehotel.

I 1920 skete der noget igen. Tyskerne var allerede fra omkring århundredeskiftet begyndt at købe grunde op på Bornholm. Det var der en del gode mænd, der ikke var særligt interesserede i. De dannede et nyt konsortium, der købte hele stranden og al jord fra kysten op til Hundsemyrevej. De gjorde det alene for at sikre jorden og stranden for bornholmerne, så de frit kunne bade og gå og se sig om i området.

Huse på Balka

Der lå ingen huse i området, men bygmester Johannes Munch, der var medlem af det nye konsortium, købte en grund og købte sig et lille hus. Det var ikke en stor og prangende bygning, blot et hus hvor familien kunne opholde sig og indtage deres måltider. Huset lå omtrent, hvor kiosken ligger i dag.

Sygehuslæge Th. B. Wernøe, der også var med i konsortiet, købte ligeledes en grund og opførte i 1917 et hus, han kaldte Klithuset. Huset har gennemgået adskillige ombygninger siden , men det ligger endnu på samme plads og hedder stadig Klithuset.

En sparekassebestyrer fra København, kaptajn Packness, fik købt en grund og opførte Svanehuset, og sagfører Sørensen fra Nexø byggede sig også et lille hus, nærmest et badehus. Endelig købte lærer Bjerre fra Nexø et badehus, der havde ligget ud til kysten ved Stenbrudssøen og fik det slæbt til Balka og anbragt på en lille høj. Han gav huset navnet Lynghuset.

Andre huse fandtes der ikke i 1920'erne, men siden blev alt undtagen selve strandområdet stykket ud i små parceller. I dag ligger der masser af huse, og ikke alene sommerhuse, der ligger også en del helårshuse.

Negerhytter

Sognerådsformand Frederik Brandt i Bodilsker mente, der burde bygges huse til udlejning til turister i Balkaområdet, så han købte en del grunde og opførte nogle små sommerhuse i området af træ, som han lejede ud. Byggeriet var ikke lige netop af den slags, konsortiets medlemmer satte mest pris på. De syntes, det skæmmede området, og lejerne og publikum gav dem snart navnet negerhytterne. I dag er de fleste af disse huse væk.

Badehuse på Balka Strand

Turiststrømmen

Turiststrømmen vender

Badegæster var der mange af, og lidt efter lidt kom der flere sommerhuse til, selv om tilgangen ikke var overvældende. Balka Badehotel havde altid mange gæster, og der kom også et par sommerpensionater til.

Så kom krigen, og udviklingen gik nærmest i stå. I de første efterkrigsår voksede efterspørgslen efter sommerlejligheder, og i 1950'erne skete der virkelig noget. Tyske turister begyndte igen at komme til øen, og turiststrømmen foretog bogstavelig talt en kovending.

Medens det før havde været Sandvig, Nordbornholm i det heletaget og Gudhjem, der virkede som en magnet på turisterne, ville de nu alle sammen til Sydbornholms sandstrande.

I dag (i 1992 red.) er der ingen ledige sommerhusgrunde at købe. Balka Badehotel, der efterhånden havde nogle år på bagen, blev købt og revet ned. I stedet blev der bygget et stort hypermoderne hotel med swimmingpool og mange fornemme værelser og lejligheder. Det skiftede samtidig navn og hedder nu Hotel Balka Søbad.

Kjøllers pensionat blev købt af en hotelmand, der byggede det helt om og byggede til i stor stil, så man fik et nyt storhotel, Hotel Balka Strand. I dag summer hele Balkaområdet af sommergæster og lokale badende. (Forresten: Hvordan lyder det, når sommergæster summer ?? red. anm.)

Der kom en købmand i området, senere et supermarked. Der er et par kiosker ved stranden, der er en restaurant, og der er minigolfbane, konditori og meget andet.

En rigtig skomager har sit virke på Balka. Der er et større gartneri og flere andre erhvervsdrivende. Det, der i 1875 nærmest lå hen som en ødemark, summer i dag af liv.

Fra en gammel brochure med denne tekst: Balka Strand mellem Nexø og Snogebæk hører til øens bedste. I klitterne bag stranden findes i snesevis af sommerhuse, hvor man sommeren igennem kan nyde naturen. (Sidste sætning i den tyske udgave lyder: ...wo die Sommerfrischler die Natur geniessen)

Strandhuset fortæller historie

Fra "Østbornholm"  22.maj 1985

Balkabugten, der med Martin Andersen Nexøs ord 'krummer sig som en lys halvmåne ud til Snogebækpynten',giver på en sommerdag mulighed for,at hundreder af turister og bornholmere kan nyde badelivets glæder.Bugten må betegnes som en af Bornholms foretrukne badestrande med det grunde vand,det faste sand og de gode muligheder for,at gæsterne kan lege, spille bold eller bare slappe af.

Sådan har det ikke altid været.Det var først i begyndelsen af vort århundrede,at Balka blev det populære samlingssted for badegæster og andre som trængte til frisk luft og adspredelse.Før den tid lå bugten for det meste øde hen og brugtes som en bekvem vej for folk fra Snogebæk, som havde et ærinde i Nexø.På sommerdage kom enkelte hestevogne fra egnen ned på stranden.Der havde været storvask på gården,og nu skulle tøjet efter gammel skik skylles i havet,og derfor medbragte man buk og banketræ.Det var pigernes arbejde, og karlene skulle hente et læs sand til brug i stald og stuer.Selvfølgelig benyttede de sig af lejligheden til at lægge tøjet og tage sig et forfriskende bad,når de nu alligevel var ved stranden.

Strandhuset

Balka Badehotel blev taget i brug i 1909,og nogenlunde på samme tid opførtes de første sommerhuse med store grunde ned til havet.Prisen på jorden var temmelig lav, for den havde jo ingen værdi for landbruget.

'Strandhuset', som ses på billedet fra 1922,blev opført i 1916 af konsul Hans Christian Berg-Munch,indehaveren af P. Bergs store handelshus.Han handlede med korn, foderstoffer,kul,bygningsartikler og kolonialvarer og må betegnes som en matador i byen.Derfor blev der ikke sparet på materialerne, da han fik bygget denne sommerbolig,og arbejdet var overladt til hans fætter, bygmester Johs.. Munch.

Området var dengang mere kuperet end i dag.med klitter og gryder,og huset lå frit,uden de fyrretræer,som nu skjuler udsigten.Der var kun lav bevoksning med græs,revling og lyng,så huset kunne tydeligt ses fra Balka havn.

Den nærmeste afdeling rummede en dagligstue - i mellembygningen lå køkkenet med komfur og Hasle-klinker på gulvet.Endvidere rådede familien over 3 soveværelser. Denne eksklusive sommerbolig havde egen brønd, og som det første sted på Balka fik man indlagt wc.

Den velhavende konsul handlede i den såkaldte gullasch-tid under første verdenskrig med korn, men hans dristige spekulationer slog fejl, og han mistede sin store formue ved Landmandsbankens krak.Hans forretning blev omdannet til et aktieselskab, og han måtte også give afkald på 'Strandhuset',som i 1922 blev overtaget af hans fætter,overretssagfører Anton Munch-Petersen fra København.Det er ham og hans hustru Inge, der ses på billedet foran det prægtige sommerhus.

Den nye ejer var af bornholmsk familie.Hans fader,professor Julius Petersen,var søn af den kendte folketingsmand Findanus Petersen og moderen, Oliva Munch, var datter af konsul Marcus Jespersen Munch på 'Munkebakken' i Nexø(nu: Holms Hotel).Familien tilbragte altid sommerferien på Balka,og både forældre og børn fandt mange gode venner blandt sommerhusfolket,der bestod af en passende blanding afbornholmere og 'sommerhusbornholmere'.-Anton Munch-Petersen døde i 1933, kun 58 år gammel,og hans søn,Johs. Munch-Petersen, arvede Strandhuset,der fortsat var familiens faste opholdssted på Bornholm.

Johs. MUnch-Petersen,gennem 38 år embedsmand i undervisningsministeriet,er nu (= 1985! webmasters anm.) pensionist og tilbringer størstedelen af året i sit hus 'Munkebo'i Snogebæk,navngivet efter bedstemoderens barndomshjem på Munkebakken.Han føler sig stærkt knyttet til Bornholm og har på grundlag af sin omfattende viden i en artikelserie i dagbladet 'Bornholmeren' fortalt om sin store familie.Foruden skildringer af familiemedlemmernes indsats på det videnskabelige,politiske og kunstneriske område indeholder artiklerne også stof, der kaster lys over en betydningsfuld periode i Bornholms kulturhistorie.

Poul Harild

Fotografierneer udlånt til ugebladet Østbornholm af Johs. Munch - Petersen og Karen Harild.

Munkebo i dag:

Johannes Munch-Petersen døde i begyndelsen af 90'erne. Huset ejes i dag af Hans Wernøe, hvis farfar var lægen Thorvald B. Wernøe, der allerede i 1917 købte en grund på Balka. Her opførte han 'Klithuset', der findes den dag i dag. Hans Wernøe står i dag som eneste medlem af Balka Konsortiet.