Da de var flyttet til Årsdale i 1975, fik min far en række gode år. Han var kommet sig efter Bodils død i 1966, og efter sin pensionering brød han sig ikke mere om at bo i Rønne. Det
var minderne, og det var skolen der lå alt for tæt på. Desuden ville han ud på øen, og helst til Syd- eller Østlandet, til den del af Bornholm han var vokset op. De så på huse
i Snogebæk og Årsdale.
Heldigvis valgte de Årsdale. Norre Bakke 12. En lille vej uden meget trafik, kun 100 m til kysten med klipper i Svanekegranit. Vores unger elskede stedet. Når vi var
på ferie, kørte vi næsten altid direkte til Årsdale, hvor far og mor ventede på os. Der gik ikke lang tid, så var de tre rollinger nede i klipperne, hvor de sprang rundt og havde det herligt.
Lars fik som regel hurtigt en våd sok. Klipperne neden for Årsdale er ret flade, så de er ikke så farlige. Senere på dagen, eller dagen efter, kørte vi til Balka, hvor sommerhuset
ventede, og det var rengjort, og dynerne var redt. Det var Mor der stod for det. Sikken luksus. Mens børnene var små, kørte vi fra Balka til Årsdale sent på eftermiddagen, hvor klipperne og
de nye legekammerater ventede, og mor var ved at tilberede aftensmaden.